Fredericia Kommune
Fredericia Kommune står for indsamlingen af dagrenovation samt for driften af kommunens to genbrugspladser, samt en genbrugsbutik.
Affald & Genbrug i Fredericia Kommune er ansvarlig for indsamlingen af dagrenovation og genanvendeligt affald fra kommunens husholdninger, og varetager driften af to kommunale genbrugspladser, en genbrugsbutik og et deponi.
Affald & Genbrug arbejder fokuseret med at sikre, at affaldet afsættes så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt – herunder fremme af direkte genbrug og sparring med lokale aktører ifm. etablering af fællesskaber for genbrug og affaldsforebyggelse.
Fredericia Kommunes vision Fredericia - Fremtidens centrum, rummer bl.a. ambitionen om at være grøn i verdensklasse. Affald & Genbrug understøtter visionen både med udgangspunkt i affaldshierarkiet og den daglige drift samt et indadrettet fokus på Affald & Genbrug som bæredygtig virksomhed.