Politikere på affaldstur: fra genbrugscenter til energianlæg

Nyhed

Affaldsbranchen er en kompleks og mangefacetteret størrelse. 10 af Folketingets ordførere på området fik syn for sagen, da de var på affaldsstudietur med Brancheforeningen Cirkulær.

Studietur_folketing_2019

Fra venstre: Ida Auken (R), Henrik Høegh (V, medlem af Brancheforeningen Cirkulærs bestyrelse), Mette Abildgaard (K), Michael Høj-Larsen, direktør i Kerteminde Forsyning og medlem af Brancheforeningen Cirkulærs bestyrelse, Anne Paulin (S), Signe Munk (SF), Thomas Danielsen (V), Mikkel Brandrup, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, Christoffer Melson (V) og Jacob H. Simonsen, direktør hos ARC.

Ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative tog sidste uge med Brancheforeningen Cirkulær på studietur for at blive klogere på affald. Dagens program bød på oplæg fra Brancheforeningen Cirkulær, ARC og Københavns Kommune, og der var masser af frugtbar dialog og diskussion undervejs. En ting er sikker: der er masser af holdninger i affald!

Fra Sydhavn Genbrugscenter til ARC

Turen startede på den nyåbnede Sydhavn Genbrugscenter. Her var der oplæg fra Københavns Kommune om affaldsindsamling, og efterfølgende rundvisning i centeret og på selve genbrugspladsen.

studietur_folketing_2019_2

Herfra fortsatte turen til ARC (Amager Ressource Center), hvor deltagerne blev vist rundt på plastiksorteringsanlægget. Her kunne politikerne høre om hvordan sådan et anlæg fungerer, men også om hvor kompliceret det er at sortere og genanvende plastik. Særligt emballager, der består af mange forskellige slags polymerer, som desværre gør genanvendelsen besværlig – og nogle gange umulig.

En tur til Mount Everest

Fra plastsorteringsanlægget blev deltagerne ledsaget op til 10. sal på selve ARC, og her var næste punkt på programmet oplæg ved Brancheforeningen Cirkulærs direktør Mikkel Brandrup og ARC’s direktør Jacob H. Simonsen. I mødelokalet med det passende navn Mount Everest blev der talt affaldsenergi, kapacitet og erhvervets adgang til kommunernes affaldsordninger.

Studieturen blev afsluttet med et besøg på taget af Amager Bakke, hvor der var mulighed for yderligere spørgsmål og snak – og en selfie eller to.