Odense Renovation: Cirkulær i Odense – iværksætteri skaber grønne jobs og cirkulære produkter

Odense Renovation er indstillet til Brancheforeningen Cirkulærs Verdensmålspris 2020 for at støtte iværksætteri og grønne jobs gennem cirkulær økonomi.

genbrug af emballage

Odense har fået sin første emballagefri dagligvarebutik. Her medbringer man selv beholdere til de varer, man køber. Butikken er etableret gennem samarbejde med Odense Renovations partnerskabsprojekt Cirkulær i Odense.


Odense Renovation står bag projektet ”Cirkulær i Odense”, som støtter lokale grønne og bæredygtige iværksættere. Ved at kombinere specialviden indenfor affald og ressourcer med viden om cirkulære forretningsmodeller og iværksætteri har Odense Renovation været katalysator for tilblivelsen af nye virksomheder og produkter efter cirkulære principper.

Projektet er EU-medfinansieret og løber fra 2018-2021. Odense Renovation har en ”krydsfelt”-rolle, hvor vi kæder virksomheder, ideer og restmaterialer sammen på kryds og tværs af partnerne og andre interesserede. Det er der kommet meget spændende, innovative samarbejder og produkter ud af.

Resultater:

Odense Renovations indsats på cirkulær økonomi-området - hvor vi kombinerer vores viden på affaldsområdet med vores viden om cirkulære forretningsmodeller og iværksætteri – har haft den effekt, at gennem sparring og gennem administration af projektet, vidensdeling med interessenter ikke blot har italesat, hvad de skal til, for at vi kan rykke på den grønne dagsorden.

Vi har også gennem facilitatorrollen været med til at sikre cirkulær handling.

Specifikt har vi i 2019:

  • været sparringspartner for 9 virksomheder indenfor cirkulær forretningsudvikling
  • heraf har 5 allerede introduceret nye cirkulære produkter til markedet
  • heraf er 7 i gang med at udvikle cirkulære koncepter, som lanceres fra 2020
  • skabt et wastelab for tekstiler, herunder afholdt 2 workshops med lokale innovationsaktører.
  • deltaget i flere konferencer og holdt oplæg om cirkulær økonomi ved flere lejligheder i ind- og udland.

Blandt de cirkulære produkter, der er udviklet i projektet, har flere haft fokus på tekstiler – bl.a. yogamåtter af plastik fra havet, bedre udnyttelse resttekstiler fra produktion, genbrug af duge og sengetøj til tasker, gardiner, puder m.m. samt genanvendelse af uniformstøj.

Derudover er der bl.a. udviklet holdbare byrumsmøbler af genbrugsmaterialer, et emballagefrit supermarked og reparation af business-to-business-elektronik.

Erhvervsstyrelsen har udnævnt ”Cirkulær i Odense” som ”best practice”-projekt.

Relevante verdensmål:

11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
12: Ansvarligt forbrug og produktion
17: Partnerskaber for handling

Relevante delmål:

11.3: Gør byerne inkluderende og bæredygtige
11.6: Reducér byernes miljøbelastning
12.5: Reducér affaldsmængden betydeligt
12.6: Motivér virksomheder til at agere bæredygtigt
17.6: Øg videndeling og adgang til videnskab, teknologi og innovation