Brancheforeningen Cirkulær, DANVA, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker har opdateret kodeks for god selskabsledelse i forsyningssektoren. Med udsigten til selskabsgørelse af kommunernes affaldsydelser er kodekset højaktuelt.
Den kommende valgkamp bør fokusere på affaldshåndtering som kritisk infrastruktur, bæredygtigt design af produkter i vores hverdag samt et opgør med statsligt bureaukrati og administration. Ellers skal vi vente længe på at løse såvel klima- som energikrise og komme videre med den grønne omstilling, mener Brancheforeningen Cirkulær.
Trods opråb fra både industri, kommunale affaldsselskaber og organisationer har et politisk flertal på Christiansborg indgået en aftale om udvidet producentansvar uden reelt incitament til bæredygtig produktion af emballage. Det undrer, at Folketingets partier bl.a. insisterer på en bagatelgrænse på otte ton affald. Bag opfordringen til i stedet at indføre en økonomisk trappemodel står Plastindustrien, Brancheforeningen Cirkulær og Ingeniørforeningen, IDA.
Prislofter på affaldsgebyrer og selskabsgørelse af kommunernes affaldsaktiviteter er hovedelementerne i to nye politiske affaldsaftaler, regeringen har indgået med en bred skare af partier. Målet er lavere affaldsgebyrer og mere gennemsigtighed. Brancheforeningen Cirkulær støtter ambitionerne, men peger samtidig på, at det ikke må ende i serviceforringelser.
Mange virksomheder friholdes for nye krav til producentansvar, hvis politikerne vælger en høj bagatelgrænse, skriver Jens Bomann Christensen, politisk chef for Brancheforeningen Cirkulær, i dette debatindlæg.
Modeugen slutter i dag i København, og der har været stort fokus på bæredygtighed – men industrien er endnu langtfra at være grøn. Lad os derfor få producentansvar på tøj og tekstiler, så virksomhederne får klart incitament til at udvikle langtidsholdbare og cirkulære produkter.
Den fælles fotobank med billeder af affald stod til at blive lukket. Brancheforeningen Cirkulær har nu overtaget fotobanken. Første skridt er en styregruppe, der skal komme med input til videreudvikling – og donerede billeder.
De oprindeligt danske piktogrammer til affaldssortering er nu ved at blive taget i brug i de baltiske lande. Brancheforeningen Cirkulær og den fælles skandinaviske piktogramforening EUPicto har deltaget i det Nordisk Ministerråd-støttede projekt.