Genbrug og reparation
Genbrug og reparation
På genbrugspladserne landet over kommer der hver dag affald og genstande ind, som sagtens kan sælges og bruges igen som de er.
Brancheforeningen Cirkulær ønsker, at kommunerne har en bred palet af muligheder, så kommuner, affaldsselskaber, erhvervsliv og velgørende organisationer sammen kan arbejde for affaldsforebyggelse, reparation og direkte genbrug.
Direkte genbrug rummer nemlig et stort potentiale for CO2-reduktioner.
Genbrugsløftet - et fælles mål
Brancheforeningen Cirkulær og de frivillige velgørende organisationer Røde Kors, Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp vil i fællesskab styrke og øge genbrugsindsatsen frem mod 2027. Målet er at fordoble genbruget i Danmark.
Med genbrugsløftet forpligter vi os til et samarbejde, som effektivt optimerer indsatsen, skaber bedre gensidig forståelse og sikrer øget udnyttelse af erfaring og ressourcer til gavn for fremtidens genbrugsindsats i Danmark.
Resultatet skaber vi med samarbejde og en optimering af genbrugets vej fra genbrugsplads til genbrugsbutik, samt inddragelse af borgerne.
Tre indsatser
- Bedre organisering mellem genbrugspladser og genbrugsbutikker.
- Genbrugseffekten skal dokumenteres.
- Borgerkommunikation skal sikre bedre genbrugsvaner.
Det er gennem disse tre indsatsområder, at de frivillige velgørende organisationer, sammen med Brancheforeningen Cirkulær vil udvikle fælles løsninger og modeller, der optimerer genbrugsindsatsen.
Læs mere om indsatserne og genbrugsløftet her.
Det gode samarbejde
Brancheforeningen Cirkulær har sammen med ISOBRO, der repræsenterer landets frivillige og velgørende organisationer, identificeret hvordan kommuner og velgørende organisationer kan samarbejde mere og bedre om at minimere affaldsmængderne og få endnu flere ting og sager genbrugt direkte.
Rapporten indeholder derudover en række eksempler på f.eks. aftaler, som kommuner og organisationer kan indgå om adgang og gensidige forpligtelser om genbrug.
Der er også eksempler på vedtægter, hvis flere organisationer går sammen og i fællesskab aftager genbrugseffekter fra genbrugspladser.
Opgørelse af direkte genbrug
Brancheforeningen Cirkulær har fået COWI A/S til at indsamle viden om de opgørelsesmetoder, der benyttes på genbrugspladserne i dag til at dokumentere omfanget af direkte genbrug i forhold til forskellige afsætningskanaler.
Hvis vi skal måle klimaeffekten ved genbrug, kræver det en standard for, hvordan mængden af genbrug opgøres. Rapporten fra COWI A/S indeholder en gennemgang af de forskellige metoder til opgørelse af direkte genbrug, samt opgørelsesmetodernes fordele og ulemper.
Skal man opgøre mængden af genbrug, er der derudover brug for en detaljeret standard til genbrugs-varegrupper.
Brug de standardiserede varegrupper her:
Genbrug på genbrugspladserne
På 8 ud af 10 genbrugspladser kan du give ting til andre - og hvis vi i højere grad reparerer, køber genbrug og giver vores aflagte ting til andre, i stedet for at smide dem ud, kan det bidrage til at mindske CO2-udledninger fra nyproduktion.
Det er der heldigvis mange muligheder for at praktisere på de mange genbrugspladser i hele landet, der har en eller flere ordninger for direkte genbrug.
Brancheforeningen Cirkulær har derudover i samarbejde med JHN Processor og Affaldsviden.dk analyseret tal og data for genbrugspladser generelt, og samlet dem i vores Genbrugspladsanalyse.
Analysen viser statistiske informationer om genbrugspladserne lige fra mængder, behandling af affald, til åbningstider og erhvervsadgang.
Vidste du at, der i Danmark er...
251
Genbrugspladser med mulighed for at aflevere til videresalg.
57
Genbrugspladser med byttehjørner.
32
Genbrugsbutikker på genbrugspladsen med salg.
83
Genbrugspladser med mulighed for direkte genbrug af bygge- og anlægsaffald.