EU-politikere spiller afgørende rolle for at løse tekstilproblemer
Kommunerne og borgerne er godt i gang med at sortere tekstilaffald. Men fuld cirkulær økonomi for tekstiler kræver en mode- og tekstilindustri, der er villig til at investere i mere genbrug og genanvendelse. Regulering og krav er vejen frem.
Fremover skal der producentansvar på tøj og tekstiler, og de skal mærkes med produktionsår, så vi kan indsamle data om, hvor længe tekstilerne er i brug. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
De danske husholdninger og kommuner er i fuld gang med at sortere og indsamle hullede cowboybukser, slidte t-shirts og udtjent sengetøj. Men visionen om, at netop gamle t-shirts bliver til nye t-shirts afhænger af, at mode- og tekstilindustrien vil investere i og efterspørge genanvendt materiale. Og det halter gevaldigt.
Det viser flere meldinger fra kommunerne selv den seneste tid, ligesom det er dokumenteret af Det Europæiske Miljøagentur samt udmeldt fra EuRIC, en brancheorganisation for europæiske genanvendelsesvirksomheder.
Derfor skal ansvaret for omstillingen flyttes fra borgerne og affaldsindustrien til problemskaberne selv: Mode- og tekstilindustrien.
”I dag ligger ansvaret for omstillingen af mode- og tekstilindustrien primært hos borgerne og os i affaldsbranchen – men det er uholdbart. Vi kan umuligt påvirke, om globale tøj- og tekstilvirksomheder investerer i og bruger f.eks. bomuldsfibre fra gamle t-shirts til nyt tøj. Det kan kun industrien selv – eller lovgivning, hvis ikke industrien selv tager affære. Og det sker kun i begrænset omfang,” siger Kathrine Olldag, politisk chef i Brancheforeningen Cirkulær.
Stil krav om genanvendt materiale
Kravet til danskerne om at sortere tekstilaffald bør derfor følges op med håndfast lovgivning, der sætter turbo på brugen af genanvendt materiale (fiber-til-fiber) i nyt tøj, nedbringer mængden af fast fashion, øger sporbarheden og forbedrer datagrundlaget, mener Brancheforeningen Cirkulær.
”Løsningen er hurtig indførsel af producentansvar på tøj- og tekstiler, der fremmer at tekstilproducenter og brands bruger f.eks. genanvendt bomuld fra gamle cowboybukser i nyt tøj, samt i langt højere grad tilbyder genbrug og reparation. Det vil i vores øjne sætte en standard og sikre en efterspørgsel, der vil stimulere genanvendelsesmarkedet betydeligt,” siger Kathrine Olldag.
Et producentansvar på tøj- og tekstiler – som det, der eksisterer allerede på elektronik og er ved at blive indført for emballager – har allerede to gange været til diskussion og afstemning i Folketinget, men desværre har et flertal afvist dette, og i stedet peget på en EU-løsning.
”Det ville da også være ideelt med et EU-producentansvar, og vi håber, at vores kommende EU-parlamentarikere vil sikre at ambitiøst et af slagsen. Det bør derfor også adressere overproduktionen af fast fashion, ligesom tekstiler skal mærkes med produktionsår, så vi bliver klogere på, hvor lang tid, tøjet holder,” siger Kathrine Olldag.
Alternativt må Danmark gå foran. Det har Danmark gjort med kravet om sortering, så det kan også lade sige gøre med krav til tøj- og tekstilvirksomhederne, mener Brancheforeningen Cirkulær.
- EU besluttede allerede i 2018 at medlemslandene skal indsamle tekstilaffald fra 2025. I Danmark besluttede Folketinget at Danmark skulle gå foran, og gøre dette allerede fra juli 2023.
- Kommunerne har udrullet sortering ved husholdningerne, men der er store udfordringer med at finde sikre og troværdige afsætningskanaler, som både Ritzau og Jyllands-Posten for nyligt har dokumenteret.
- Det Europæiske Miljøagentur har konkluderet, at tekstilmarkedet simpelthen ikke fungerer. Det har for nyligt kostet den svenske virksomhed Renewcell livet, der arbejdede med at omdanne gamle tekstiler til ny tråd. H&M var medejer af Renewcell.
- Opdatering vedr. Renewcell: Resterne af virksomheden er blevet opkøbt, og ser ud til at fortsætte under navnet Circulose.
- Den europæiske brancheorganisation for genanvendelsesvirksomheder, EuRIC, har i april 2024 advaret om et kollaps i industrien for genanvendelse af tekstiler, og opfordret til strammere krav, herunder indhold af genanvendte fibre i nyt tøj.
- Miljøministeriet har iværksat flere initiativer, der skal forandre tekstilindustrien, bl.a. et partnerskab for tekstilaffald samt det frivillige sektorsamarbejde om tekstiler. De kan dog kun i ringe omfang påvirke det europæiske og globale marked, som tekstilaffaldet handles på.
- Sektorsamarbejdet har som mål at deltagerne i samarbejdet skal bruge 40 pct. genanvendt materialer i deres produkter. Men det er først i 2030, og det er frivilligt at være en del af samarbejdet og tilslutte sig målsætningerne.
- Der findes få danske aktører på markedet for sortering og genanvendelse af tekstilaffald, heriblandt NewRetex, HAACK Recycling og Textile Change. Det er positivt, men endnu er der ikke kapacitet til alle mængder i Danmark. Derudover sker afsætningen oftest gennem EU-udbud, så multinationale virksomheder i har mulighed for at komme i betragtning enten direkte eller via danske afdelinger – som f.eks. Ragn-Sells, Stena m.fl.
- Kommunerne betaler penge for at sende tekstilaffald videre til sortering og genanvendelse – det er ikke penge værd. Dertil kommer udgifter til selve indsamlingen. Samtidig ønsker et flertal af Folketingets partier at affaldsgebyrerne, som kommunerne opkræver hos borgerne for at dække omkostninger til indsamling og genanvendelse af bl.a. tekstilaffald, skal sænkes, og kommunerne dermed spare på udgifterne.
- Et udvidet producentansvar på tøj og tekstiler har været berørt mange gange i Danmark, og helt tilbage i 2015 udarbejdede Nordisk Ministerråd et politikpapir, mens Danmark havde formandskabet for rådet.
- To gange har Folketinget diskuteret et forslag om producentansvar for tekstiler, i 2021 og 2023. Begge gange har den siddende regering været imod idéen, og der har ikke været flertal.
- Et europæisk producentansvar på tekstiler er på tegnebrættet i EU-systemet som del af revisionen af affaldsrammedirektivet, men tidshorisonten er uklar, og der er ikke faldet en politisk aftale på plads mellem EU-parlamentet og Ministerrådet.
- Det udmeldte forbud mod PFAS i tøj og tekstiler er positivt, og bør være inspiration til, at Danmark på andre området kan gå foran, når det gælder regulering af modeindustrien.
- Sideløbende med et producentansvar, kigger EU-systemet på mærkningskrav til tøj. Det er oplagt, at tøj fremover mærkes med produktionsår, så vi kan blive klogere på, hvor længe tøjet bliver brugt.
Kontakt
