Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af energianlæg
Det viser analyse fra Brancheforeningen Cirkulær, som stiller spørgsmålstegn ved regnestykket bag påstanden om, at medejere af affaldsenergianlæg, hellere vil sende affaldet ind i ovnene end til genanvendelse. Forklaringen kan lige så godt være forskelle kommunerne imellem i boligmasse, erhvervsstruktur, indkomstgrundlag eller andet.
Der er ingen sammenhæng mellem kommunernes genanvendelsesprocenter og det forhold, om en kommune er medejer eller ej af et affaldsenergianlæg.
Det viser Brancheforeningen Cirkulærs analyse af de tal, der ligger til grund for Miljøstyrelsens tidligere fremsatte påstand i 2010, som også har været behandlet i forbindelse med Deloitte og Incentives evaluering af privatiseringen af genanvendeligt erhvervsaffald.
"Der er meget snak om data og miljøberegninger i disse dage. Det er vigtigt at have fakta på plads når man bruger det som grundlag for nye reformer. Derfor vil vi gerne lægge vores analyse åbent frem. Vi har gravet i de data, der dels ligger til grund for 2010-rapporten, og dels ligger til grund for den nye evalueringsrapport – og der er efter vores opfattelse intet belæg for at konkludere, at kommuner, der er medejere af affaldsenergianlæg, er dårligere til at genanvende end kommuner, der ikke ejer disse anlæg", siger Brancheforeningen Cirkulærs direktør Jacob Hartvig Simonsen.
Problematisk af to grunde
I Deloitte og Incentives analyse sammenlignes 20 procent af kommunerne med de resterende 80 procent af kommunerne. Det er problematisk af to grunde:
- At sammenligne en lille mængde med en stor mængde skaber usikkerhed i validiteten, pga. ét enkelt stort udsving i den lille mængde kan skabe store forvridninger.
- Den "tendens", som den lille mængde sammenlignet med den store mængde skaber, kan være helt tilfældig, og ville forekomme ved andre "tilfældige" mindre udtræk af data kontra den resterende "tilfældige" del – som f.eks. ved at sammenligne kommuner med begyndelsesbogstaverne F og V med de øvrige kommuner.
"Forklaringen på forskellen kan lige så godt være andet så som forskelle i erhvervsstruktur i kommunerne, forskelle i boligmassen - f.eks. etageboligbyggeri kontra parcelhuse - indkomstgrundlag, tilgængeligheden til øvrige affaldsordninger eller andet", mener Jacob Hartvig Simonsen.
