Evaluering af affaldsreformer: De har ikke virket

Affaldsreformerne fra 2007 og 2010 har ikke virket. Det er den overordnede konklusion i evalueringen af reformerne, der privatiserede genanvendeligt erhvervsaffald med bl.a. det formål at gøre det billigere for virksomheder at komme af med deres affald. Til gengæld er kommunernes byrder og omkostninger ved administrationen steget.

Ingen eller begrænset effekt. Det er den overordnede konklusion på konsulentfirmaerne Deloitte og Incentives evaluering af privatiseringen af det genanvendelige erhvervsaffald. Reformerne fra 2007 og de efterfølgende ændringer frem til 2010 har hverken givet et bedre marked for genanvendeligt erhvervsaffald, forbedret miljøeffekterne eller øget effektiviteten i håndteringen.

Til gengæld er byrder og omkostninger ved de nye regler steget for både kommuner og deres affaldsselskaber, men også for private affaldsindsamlere og –transportører, ligesom der fortsat er store udfordringer at løse ved affaldsdatasystemet.

"Når det nu står klart, at reformen har slået fejl, bør tiden være moden til, at der tænkes nyt. Hvordan kan man eksempelvis skabe nogle bedre rammer for at servicere de virksomheder, der ønsker at benytte en kommunal service? Vi skal sætte borgerne og virksomhederne i centrum i stedet for ensidigt at forfølge et ideologisk mål om privatisering for privatiseringens skyld", mener Jacob H. Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.

Nu op til politisk drøftelse
Det er Energistyrelsen, som har offentliggjort rapporten, og som står for den videre proces. Evalueringen skal nu drøftes i branchen, ligesom den er oplæg til en politisk drøftelse af eventuelle ændringer ved lovgivningen.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt forventes at indkalde forligspartierne bag reformerne (V, K, DF, S, RV og SF) senere på året.

Fakta: Det konkluderer evalueringen

Begrænset effekt
De politiske aftaler om markedsudsættelse kan ikke siges at være fuldt udmøntet, skriver Deloitte, og reformerne har ikke haft positive økonomiske effekter i form af øget vækst i sektoren eller lavere priser. Heller ikke i forhold til genanvendeligt farligt affald vurderes det, at reformerne har haft nogen positiv effekt – tværtimod er der indikationer på, at det er blevet dyrere for små virksomheder at komme af med deres genanvendelige farlige affald.

Ansvarsfordeling
Særligt vedrørende udbredelse af kendskab til det frie valg og kendskab til roller og ansvar er der problemer. Mange af de adspurgte affaldsproducenter kender ikke til muligheden for det frie valg og er heller ikke klar over deres eget ansvar og rollefordelingen mellem sektorens aktører.

Status quo på miljø
Der er ingen ændring i mængden af genanvendt erhvervsaffald, og samlet set konkluderer evalueringen, at eventuelle forbedringer i miljøkvaliteten ikke har noget med reformerne at gøre.

Mindre erhvervsaffald på kommunale behandlingsanlæg
Kommunale behandlingsanlægs andel af det genanvendelige erhvervsaffald er faldet fra 11 til 6 procent i perioden 2011-2014 og er sandsynligvis lavere i dag som følge af Miljøstyrelsens afgørelser på området, der fratager de fleste anlæg muligheder for at håndtere erhvervsaffald.

Øget administration af genbrugspladsordninger
Evalueringen viser, at færre virksomheder i dag er tilmeldt en genbrugsplads, og at pladserne modtager mindre mængder genanvendeligt erhvervsaffald. Til gengæld er kommunernes byrder og omkostninger ved administration, gebyropkrævning og kontrol af de virksomheder, der så er tilmeldt, steget.

Affaldsgebyrer er dyre at administrere
Kommunerne forsøger i vidt omfang at tilpasse genbrugspladsgebyrerne for erhverv til de faktiske omkostninger. Med hensyn til administrationsgebyret konstaterer evalueringen generelt, at kommunerne i gennemsnit anvender cirka halvdelen af administrationsgebyret til administration af selve administrationsgebyret – f.eks. opkrævning og sagsbehandling af fritagelser for gebyret – primært på grund af store problemer med data i CVR-registret. Resten af gebyret går til planlægningsarbejde samt drift af Affaldsdatasystemet.

Affaldsdatasystemet halter
75 procent af kommunerne mener, at data i Affaldsdatasystemet slet ikke eller i mindre grad er valide til f.eks. brug som eneste kilde i forbindelse med data og tilsyn. Evalueringen konkluderer også, at de besparelser, systemet skulle medføre, i stedet er blevet til øget tidsforbrug til indberetning for de private indsamleres vedkommende. For kommunernes vedkommende er evalueringen ikke i stand til at konkludere noget.

Medejere af affaldsenergianlæg eller ej
Rapporten kan ikke dokumentere, at kommuner, som er medejere af affaldsenergianlæg, hellere vil klassificere erhvervsaffald som egnet til energiudnyttelse frem for genanvendelse. Evalueringen finder ingen kausal sammenhæng mellem at være medejer af et affaldsenergianlæg og ens genanvendelsesprocent, som varierer betydeligt kommunerne imellem – både blandt ejere og ikke-ejere af affaldsenergianlæg.