Debat: Spild af god, offentlig infrastruktur, at kommunale anlæg ikke må sortere erhvervsaffald

Af Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.

Danmark skal være en hub for cirkulær økonomi. Sådan lød ambitionen fra Advisory Board for Cirkulær Økonomi. I Brancheforeningen Cirkulær deler vi den ambition og anerkender også, at vi ikke kan realisere den alene. Vi får behov for at forene alle gode kræfter og styrke samarbejdet på tværs af sektorer.

Virksomhederne skal naturligvis producere varer, der holder længere, kan repareres og som består af rene materialer, som kan bruges igen i nye produkter. Men politikere og myndigheder bør også kigge på de rigide rammer og tunge skillevægge, der skader mulighederne for samarbejde mellem offentlige og private aktører i affaldssektoren og i sidste ende udviklingen af cirkulær økonomi.

Priserne er negative

I dag må kommunale sorteringsanlæg ikke håndtere affald fra virksomheder. Anlæggene kunne sagtens håndtere husholdningslignende erhvervsaffald, som produceres i mindre detailvirksomheder, cafeer og restauranter med videre. Mindre erhvervsdrivende kører jo også på de samme danske veje som familien Hansen og Jensen, og deres køretøjer er næppe så forskellige endda, når det kommer til stykket.

Sådan er det også et stykke hen ad vejen med affald. Det er ikke samfundsøkonomisk fornuftigt at undlade fuld udnyttelse af god, offentlig infrastruktur.

Men kunne private sorteringsanlæg ikke bare klare den opgave og samtidig tage husholdningsaffaldet, spurgte den kvikke læser?

Det korte svar er, at der nærmest ikke findes private anlæg, der er målrettet plast fra husholdninger eller andre tørre, blandende fraktioner, der er svære at håndtere. Heller ikke selvom en stor del af affaldsmængden fra detail, handel og service ligner, og at der derfor kunne være grundlag for at etablere dem. Hvordan får vi sådanne anlæg?

Udfordringen er ligetil: Det handler om penge. Det koster penge at bringe affaldet fra skraldespanden til en kvalitet, hvor virksomhederne kan bruge det til nye produkter. Eksempelvis er helt ny, oliebaseret plast billigt og meget nemmere at arbejde med end genanvendt plast. Derfor er efterspørgslen efter genanvendt plast – ligesom for de fleste andre fraktioner - meget begrænset og priserne typisk negative.

Samfundsøkonomisk gevinst

Husholdningsaffaldet og lignende affald fra erhverv er urent og sammensat og findes i mindre mængder. Derfor er det endnu dyrere at oparbejde.

Uden nye og skrappe krav til virksomhedernes produkter er genanvendelse et spørgsmål om, hvor mange penge samfundet ønsker at binde i halen på affaldet – og lade borgerne betale.

Hvis kommunerne ikke må løse opgaven, vil borgernes affald formodentlig ende i udlandet. Med en kommunal styring og anvisning sikrer vi minimumsmængder til danske anlæg. Det er tid til at komme op af skyttegravene og sende myter, dogmatisk og ideologisk dundertaler på deponi. Cirkulær økonomi er en fælles investering i fremtiden, som er efterspurgt af politikere og borgere – samt helt nødvendig for miljøet.

Kommunerne er forpligtet af nationale mål om at sortere 50 procent af borgernes affald. Mål, som kommunerne leverer på. Derfor har de blandt andet etableret sorteringsanlæg. Når de sorterer affaldet i renere fraktioner, kan kommunerne afsætte nogle af fraktionerne til en bedre pris, end hvis de bare udbød affaldet samlet i en bunke.

Det nedbringer borgernes omkostninger. Det er godt for borgernes økonomi, men det er også godt for dansk teknologiudvikling. Kommunerne kan nemlig holde affaldet i Danmark.

Vi skal beholde arbejdspladserne i Danmark

Derfor bør det være muligt at etablere modeller for samarbejde mellem offentlige og private aktører, så anlæggene kan behandle alt slags affald – uanset hvem der producerer det. Kommunerne bør kunne eje og drive anlæggene, uanset om det er alene eller i samarbejde med både offentlige og private aktører.

På den måde holder vi styr på affaldet, men kan samtidig kickstarte udviklingen af teknologier og metoder og understøtte eksport. Danmark bliver kun en hub for cirkulær økonomi, hvis udviklingen og arbejdspladserne sker her i landet. Når markedet fungerer, skal kommunerne have incitamenter til at trække sig ud.

Ingen kommune vil binde mange penge i et anlæg, hvis de kan få ydelsen billigere på markedet. Kommunen skal dog altid have handlefrihed til at træde ind for at opfylde de mål, de er pålagt, og for at beskytte borgerne mod private monopoler og stigende priser.

Allerede i dag samarbejder kommuner og affaldsselskaber om at løse størstedelen af affaldsopgaverne. Vi byder gerne op til mere. Den invitation er hermed givet videre.

Debatindlægget er bragt i Altinget Forsyning den 14. september 2017.