Affaldsgebyrer
Affaldsgebyrer
Mere sortering koster flere penge - for særligt tømning af en affaldsbeholder koster, og affald har ikke positiv økonomisk værdi. Samtidig skal servicen være i orden for borgerne, arbejdsmiljøet skal være godt for skraldefolkene - og flere og flere kommuner efterspørger el-skraldebiler for at bidrage til klimaindsatsen.
Folketinget har aftalt at borgerne skal have hentet mere sorteret affald derhjemme - men det må ikke koste mere end i dag. Det er en svær øvelse, som politikerne nu skal finde en løsning på.
Brancheforeningen Cirkulær indgår i dialogen med fem vigtige budskaber:
- Sortering skal være en god oplevelse for borgerne
- Åbenhed og videndeling er vejen til øget effektivitet
- Ærlighed om, at mere sortering koster mere
- De største udgifter går til tømning af affaldet og afsætning på markedet
- Kommunerne skal have stærke muligheder for at løfte ansvaret overfor borgerne
Kortlægning af affaldsgebyrer og serviceniveauer i kommunerne
Brancheforeningen Cirkulær har kortlagt det typiske gebyr, en lang række kommuner udskriver til borgerne for affaldshåndteringen, samt serviceniveauet.
Brancheforeningen Cirkulær vil medvirke til en større åbenhed og transparens om de kommunale affaldsgebyrer og den service, borgerne får. Vi vil også bidrage til, at kommunikationen om affaldsgebyrer er retvisende, så modtageren er opmærksom på forskelle, der fx skyldes geografiske, demografiske, servicemæssige eller lokalpolitiske forhold.
Brancheforeningen Cirkulær har kortlagt det typiske gebyr, en lang række kommuner udskriver til borgerne for affaldshåndteringen, samt serviceniveauet.
Udgifter til tømning fylder mest
Brancheforeningen Cirkulær har analyseret, hvad der driver omkostningerne i de enkelte affaldsordninger, som affaldsgebyret skal dække.
Indkøb af affaldsbeholdere, tømning af dem samt afsætning af affaldet udgør 70-80% af de samlede omkostninger for de tørre genanvendelige fraktioner og mad-/restaffald.
Det afgørende er her, at netop omkostninger til tømning, afsætning og indkøb af beholdere har kommuner og affaldsselskaber stort set ingen indflydelse på, da de er bestemt af markedsprisen, som varierer over tid og sted.
Affald koster penge at komme af med
Det koster penge at komme af med langt det meste affald, mens man kun kan få penge for en lille del. Affaldets samlede værdi skal ikke bare gå fra negativt til nul, men have en væsentlig positiv økonomisk værdi, blot for at dække omkostningerne til beholdere og tømning.
Det betyder, at værdien af de genanvendelige fraktioner i denne eksempelkommune, som består af 20.000 husstande, skal stige med cirka 13,5 millioner kroner alene for at dække tømnings- og beholderomkostningerne.
Mere sortering giver større udgifter
Producentansvar kan give besparelse på affaldsgebyrer
Brancheforeningen Cirkulær dokumenterede allerede i forbindelse med de politiske forhandlinger i foråret 2020, at de mange nye ordninger ville føre til gennemsnitlige gebyrstigninger på mere end 500 kr. pr. husstand - og ikke 55 kr. pr. husstand, som er Miljøministeriets vurdering.
Fra 1. januar 2025 får Danmark producentansvar på emballager, hvilket betyder at producenterne skal betale for håndteringen af emballageaffald. Omkostninger til håndtering af emballageaffald fra husholdninger er af COWI for Miljøstyrelsen sat til at være cirka 1,5 mia. kr. Det svarer til ca. 500 kr. per husstand, som affaldsgebyret alt andet lige vil falde med.
Statens analyse af affaldsgebyrer mangler faglig kvalitet
Deloitte har på vegne af Klima-, energi- og forsyningsministeriet i sin rapport ”Analyse af kommunal affaldshåndtering” forsøgt at analyse de kommunale affaldsgebyrer. Her påstås det, at der er et effektiviseringspotentiale på 225-600 millioner kroner ud af en samlet økonomi på 6,1 milliarder kroner.
Deloitte peger desuden på en række anbefalinger, der kan nedsætte gebyrerne - men anbefalinger mangler reelt at godtgøre, at de rent faktisk vil føre til lavere affaldsgebyrer.
Brancheforeningen Cirkulær har tidligere kritiseret analysen og frygter både dårligere genanvendelse og svækket klimaindsats, hvis krav om besparelse fører til serviceforringelser og opbremsning i omstilling til f.eks. el-skraldebiler.