Rapport viser positiv sorteringseffekt ved piktogrammer

De findes på affaldsbeholdere hjemme ved husholdningerne, på genbrugspladser, arbejdspladser og et væld af emballager – og de indgår sågar i lovgivningen: Piktogrammerne til affaldssortering.

Og de virker. Det har adfærdseksperterne i bro Kommunikation hjulpet den fælles nordiske piktogramforening EUpicto med at undersøge. EUpicto består af brancheforeningerne for kommuner og kommunale affaldsselskaber i Danmark, Sverige, Finland og Island, hvor piktogrammerne bruges på såvel affaldsbeholdere og emballager. 

Restaffaldsmængder falder

Da piktogrammerne typisk implementeres sammen med udrulning af nye henteordninger og affaldsbeholdere, kan det være vanskeligt at isolere effekten af piktogrammerne alene. 

Derfor bygger analysen på såvel adfærdsteori samt både kvalitative og kvantitative tests og interviews/surveys, bro tidligere har udført for bl.a. Københavns Kommune og Miljøministeriet, samt lignende undersøgelser i Sverige, hvor piktogrammerne også bruges. Derudover er piktogrammerne analyseret med et eye-tracking-værktøj baseret på bl.a. kunstig intelligens.

I et forsøg i København blev eksisterende skilte i sorteringsområder i etagebygninger erstattet med nye skilte med piktogrammerne på, hvorefter restaffaldsmængderne faldt med 15 pct. på grund af øget sortering.

I efterfølgende interviews gav beboerne udtryk for, at de i højere grad nu brugte skiltene til at orientere sig om sortering, fordi de oplevede at piktogrammerne gav beboerne bedre vejledning end den tidligere skiltning. Derudover gav de udtryk for, at ensartetheden i piktogrammerne gjorde det mere behageligt at sortere affald.

Et lignende forsøg i Sverige har vist samme effekt. Her faldt restaffaldsmængderne med mellem 9 og 15 pct. i de forskellige etagebyggerier, der indgik i studiet.

Velfungerende på egen hånd

En række kvantitative analyser understøtter konklusionerne i de kvalitative forsøg. I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Københavns Kommune var 88 procent af respondenterne helt eller overvejende enige i, at piktogrammerne gør det lettere for dem at sortere, og at 80 procent var helt eller overvejende enige i, at de ser efter piktogrammerne, når de leder efter den rigtige affaldsbeholder.

I et andet kvantitativt eksperiment udført af bro for Miljøministeriet, blev deltagerne bedt om at vælge den korrekte affaldsfraktion til at bortskaffe forskellige affaldsgenstande. Deltagerne blev opdelt i tre grupper, for hvem fraktionsmulighederne blev præsenteret på tre forskellige måder: 

• Det nordiske piktogram alene
• Piktogram suppleret med et foto af affaldet
• Piktogram, foto og en kort tekst med relevant affalds- og sorteringsinformation

Undersøgelsen viste, at jo mere information deltagerne fik, desto længere tid tog opgaven. Reaktionstiden adskilte sig ikke væsentligt, når fotos blev tilføjet til piktogrammet – men når tekst blev tilføjet, brugte deltagerne i gennemsnit 60 sekunder længere på at beslutte, hvor de skulle bortskaffe affaldsobjektet.

Alligevel steg kvaliteten af affaldssorteringen ikke væsentligt – i visse tilfælde blev den endda ringere. Det peger i retning af, at piktogrammerne fungerer godt alene, hvilket underbygges af eye-tracking-testen, bro har foretaget.

Næste stop: EU

Piktogrammerne bruges også i Letland og Litauen, og i fællesskab arbejdes der nu på, at de nordisk-baltiske affaldspiktogrammer kan gøre sig gældende som et fælles EU-system. 

I EU’s netop vedtagne emballageforordning står der nemlig, at der skal udarbejdes et harmoniseret mærkningssystem til affaldssortering, som skal bruges på emballager og affaldsbeholdere i EU. Det arbejdes der derfor med i regi af EU-Kommissionens fælles research-center JRC (Joint Research Center).

Såvel EUpicto som de nordiske affaldsforeninger spiller en aktiv rolle i dette arbejde, blandt andet med analysen fra bro Kommunikation som vidensgrundlag.