Deponi
Deponi
I Danmark er borgere og virksomheder gode til at sortere affald og undgå at affald havner på nederste niveau i affaldshierarkiet – til deponi, også kaldet 'til nedgravning' på flere genbrugspladser.
Når affald deponeres, placeres det i gravede huller i jorden og dækkes til. Under affaldet er der en membran og et drænsystem, der forhindrer nedsivende regnvand i at udvaske stoffer til grundvand, jordbund og vandløb.
Selvom deponeringsanlæg i Danmark er miljømæssigt sikre og velfungerende, ønsker vi som samfund kun at deponere affald, der ikke findes andre behandlingsmuligheder for, eller indeholder skadelige stoffer – f.eks. asbest.
Det grønne deponi - en del af omstillingen
Deponier er miljøanlæg, der begrænser de negativer konsekvenser for miljø, natur og mennesker. Konsekvenser, som følger af, at der stadig findes og skabes produkter, der hverken kan genbruges, genanvendes eller energiudnyttes, når de bliver til affald.
Det er centralt, at den fremtidige regulering tager højde for dette, så deponierne fortsat kan understøtte den cirkulære økonomi og den grønne omstilling.
Tre centrale principper for deponering i Danmark:
- Deponier er kritisk infrastruktur: Deponier bør betragtes som kritisk infrastruktur. Principielt set bør Danmark have kapacitet til at løse egne miljøproblemer. Det kræver store investeringer og sikkerhed for, at de nødvendige deponier er til rådighed i fremtiden.
-
Strategisk deponering: Affald, der skal deponeres i dag, kan muligvis genbruges, genanvendes eller energiudnyttes i fremtiden. Det er vigtigt at finde løsninger på, hvordan og under hvilke forudsætninger, affaldet kan deponeres, så det kan anvendes i fremtiden.
-
Finansiering af efterbehandlingstiden: Når det sidste læs affald er kørt på deponi, er der stadig opgaver at løse. Anlæggene skal overvåges med særligt fokus på perkolatet – det vand, der siver gennem deponierne og udvasker stoffer fra affaldet. Meget tyder på, at anlæggene skal overvåges i længere tid end hidtil antaget. Det er afgørende at finde robuste løsninger på denne udfordring for at undgå ufinansierede forpligtigelser i fremtiden.
Brancheforeningen Cirkulærs indsatser op deponiområdet
- Sikring af adgang og kapacitet - vi skal undersøge, hvordan vi sikrer den fremtidige deponeringskapacitet.
- Bedre deponering - vi skal undersøge, om vi har muligheder for at deponere vores affald bedre set i relation til driftsoptimering og fremtidige muligheder for at nyttiggøre affald, der i dag deponeres.
- Standardiserede positivlister - vi skal arbejde for at have standardiserede positivlister, da det vil forenkle vores system, spare administrative ressourcer og sikre lige behandling.
- Robust finansiering - Vi har en vigtig opgave i at kortlægge de potentielle (finansierings)udfordringer for vores anlæg og efterfølgende diskutere mulige alternative finansieringsformer, der kan erstatte eller supplere den metode, der findes for nuværende.
Metodik til risikovurdering af deponi
Brancheforeningen Cirkulær, Miljøstyrelsen og DepoNet har i fællesskab udviklet en metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til at synliggøre forureningspåvirkningen fra udledning af perkolat til det omkringliggende miljø, grundvand, overfladevand samt natur.
Resultaterne skal bruges til mere præcist at fastlægge efterbehandlingsperioden samt det beløb, der skal lægges til side for at dække omkostningerne.
Afrapporteringen samt en række værktøj kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Case-samling: Mindre deponi på genbrugspladser
Deponering er nederst i affaldshierarkiet - så det er den sidste mulighed, vi har til affald, der hverken kan genbruges, genanvendes eller energiudnyttes.
På landets genbrugspladser arbejdes der målrettet med initiativer, der hjælper virksomheder og borgere til at sortere bedre, så mængderne af fejlsorteret affald til deponering - eller 'til nedgravning', som det hedder på mange genbrugspladser - mindskes.
Eksempler på affald, der skal deponeres:
- Asbestholdigt affald: gamle tagplader, isolering på ældre varmerør, fliseklæb, fuge- og spartelmasse.
- Forurenet byggeaffald, fx med PCB
- Blød PVC, som badedyr, haveslanger, vinylgulve.
- Visse typer isoleringsmateriale
- Forurenet jord
- Varmebestandigt glas og glaskeramik
Løsninger til at mindske deponi på genbrugspladserne:
- Lukkede deponicontainere
- Mindre tip-containere
- Svære parkeringsforhold for bilister ved siden af deponicontaineren
- Deponering i bur
- Monitering af indhold i containeren via årlige stikprøver
- De grønne guider
- Strategisk opsætning af mindre kar til deponiaffald
- Ændring i kommunikationen – fra deponi til ”Til nedgravning”