EU-debat: Mere produktregulering er nødvendig

Det kommende EU-parlamentsvalg bliver vigtigere end nogensinde, når det gælder cirkulær økonomi. Det kom tydeligt frem, da seks EP-kandidater debatterede EU og cirkulær økonomi til Brancheforeningen Cirkulærs årsmøde Affald 2024.

De var i stort omfang enige om at stille flere krav og i højere grad regulere produkter, så de nemmere kan indgå i den cirkulære økonomi. Fra flere kandidater lød det dog også, at målet om cirkulær økonomi først nås, hvis der tages nogle mere grundlæggende opgør.

”Der er ikke nogen, der har fundet en måde at have vækst og forbrug, som holder sig inde for de planetære grænser og Paris-aftalen. Vi er nødt til at se på nogle andre succesparametre end bnp,” sagde Niels Fuglsang, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og kandidat til valget den 9. juni.

Rasmus Nordqvist, der stiller op for SF var enig i dette synspunkt:

”EU må også understøtte, at vi tager et opgør med konstant vækst og forbrug. Vi bliver nødt til at presse produkter til at vare længere,” sagde Rasmus Nordqvist.

Sugerør...og skruelåg

En vej hertil kan være at adressere EU’s store affaldsproduktion, mente Frederik Lau Petersen, der stiller op for Moderaterne – og bragte derudover et meget omtalt forbud ind i debatten:

”Papsugerør og ændrede emballager. Ja, det kan da være, det virker træls, men det paradigmeskifte er nødvendigt. Jeg mener, at EU’s affaldsproduktion skal have en ambitiøs reduktionsmålsætning på f.eks. 20 pct., og kobles til ”Fit for 55”-målet”, sagde Frederik Lau Petersen.

Flere andre kandidater nævnte også forbuddet mod blandt andet mod sugerør af plastik, som er en del af EU’s engangsplastdirektiv.

”Jeg kan godt blive lidt bekymret, hvis raseriet mod papsugerør fylder hele debatten…” indledte Per Clausen fra Enhedslisten, inden ordstyrer Cecilie Beck tilføjede et hurtigt ”…og skruelåg på flasker”.

”Ja – vi skal simpelthen videre. Vi skal stille krav til producenterne, og måske have flere pantsystemer. Mange kunne også forestille sig at krav om, at fossil plast forbydes, så det kun må produceres af biologiske materialer eller fra power-to-x. Det bliver sikkert rasende dyrt, men så sikrer vi også, at vi kun bruger plastik, hvor det er absolut nødvendigt,” sagde Per Clausen.

Tekstiler skal reguleres – men helst i EU

En anden omtalt affaldsfraktion er tekstiler, hvor EU-systemet arbejder på at indføre et producentansvar på tøj og tekstiler i affaldsrammedirektivet. Samtidig har kommuner og affaldsselskaber udfordringer med at afsætte tekstilaffald til markedet, fordi efterspørgslen på genanvendte tekstilfibre er for lav.

Rasmus Nordqvist, kandidat for SF, har selv en fortid i mode- og tekstilindustrien, og var klar i mælet:

”Vi har stillet krav til sortering af tekstiler. Men vi har ikke formået at skabe værdikæden i den cirkulære økonomi. Og de ændringer sker ikke af sig selv i modeindustrien, og forbrugerne kommer heller ikke til drive omstillingen. Vi har kun taget det første lille skridt i regulering af tekstiler – vi skal stille flere krav og undgå fast fashion,” sagde han.

Her opstår et dilemma, mente Carsten Kissmeyer, der stiller op for Venstre. For er det EU eller Danmark alene, der skal regulere dette?

”Et krav kunne være, at f.eks. accessories på tøj kan fjernes nemt, for de giver problemer i den cirkulær økonomi. Men tekstilbranchen er bekymret for national særregulering. De vil have EU-regulering. Det er vigtigt, mener jeg også,” sagde Carsten Kissmeyer.

Mere eller mindre grønt?

Men her var flere kandidater inde på risikoen for et mindre grønt parlament efter valget.

”Jeg tror faktisk, at alle os på scenen i dag gerne vil i den rigtige retning. Det bliver vigtigt at holde sammen som danske partier, over for lande, som ikke har det samme ambitionsniveau, også i vores egne grupper i parlamentet”, sagde Marcus Knuth, kandidat for Det Konservative Folkeparti.

Derudover kan det være en idé at gøre cirkulær økonomi til del af en bredere dagsorden som f.eks. sikkerhedspolitik.

”I dag er cirkulær økonomi en bæredygtighedsstrategi, men det burde også være en sikkerhedsstrategi, så vi ikke bliver afhængige af fremmede magter. Vi skal bruge ressourcerne i vores udtjente elektronik fremfor at smide dem på lossepladser og være nødt til at importere fra lande uden for EU,” sagde Niels Fuglsang.

Et budskab også Carsten Kissmeyer bragte i spil.

”Jeg tror også på, at fabrikkerne skal hjem til EU, fordi det også er vigtigt sikkerhedspolitisk, så vi ikke er i et afhængighedsforhold,” istemte Carsten Kissmeyer.