Regeringens strategi for cirkulær økonomi rummer gode initiativer – blandt andet er det positivt, at regeringen bakker op om kommunernes arbejde for mere ensartet sortering og fælles kommunikation. Kommunerne leverer nemlig varen i form af stigende genanvendelsesprocenter, viser ny statistik.
Det er ingen hemmelighed at ændringerne i de europæiske affaldsdirektiver kan være komplekse at gennemskue. Derfor har Brancheforeningen Cirkulær konsolideret direktiverne i håb om et mere sammenhængende overblik.
Den tredje workshop i rækken om fælles sorteringskriterier for husstandsindsamlet affald blev afholdt med succes mandag d. 18. juni. Nu ligger fælles sorteringskriterier for papir, pap, hård og blød plast, metal samt glas klar.
Pantsystemer er cirkulær økonomi i praksis. Derfor er det meget positivt, at regeringen vil udvide pantsystemet, så borgerne fremover også kan aflevere juice- og saftemballager af bl.a. plastik, når de indløser pant for øldåser og sodavandsflasker. Det mener Brancheforeningen Cirkulær, der foreslår en fælles nordisk løsning og på længere sigt et integreret europæisk pantsystem.
Nu kan du finde endnu flere billeder på www.affaldsfotobank.dk. Hele 44 nye fotos er det blevet til. Billederne kan benyttes gratis af alle, der er registreret i fotobanken.
Kommunerne leverer varen, når det kommer til genanvendelse, men når de har ansvaret for affaldsområdet, skal der også være mulighed for at etablere affaldsanlæggene, der skal til for at løfte opgaven, skriver KL og Brancheforeningen Cirkulær i et indlæg på Altinget.
Bioplast er vejen frem, men produktion kræver ressourcer i form af landbrugsarealer, energi og gødning. Derfor betyder et skifte fra fossil plastik til bioplastik ikke, at vi skal undlade at genanvende vores plastik, skriver Karen Hækkerup og Jacob Hartvig Simonsen i et fælles debatindlæg i Altinget.