Flere og flere kommuner henter plastikaffald hjemme hos borgerne

Sortering af plastikaffald derhjemme er blevet hverdag for mere end 4 mio. borgere i over halvdelen af landets kommuner – og flere kommer til over de næste år. Det viser en opgørelse fra Brancheforeningen Cirkulær.

I 2017 kunne borgere i 62 af landets kommuner få hentet plastikaffald derhjemme – enten i en affaldsbeholder, som storskraldsordning eller i en fælles beholder f.eks. i bymidter. Med udgangen af 2019 vil tallet stige til minimum 76, viser en gennemgang af de øvrige kommuners planer.

Det er en stigning på 30 kommuner siden 2014, hvor den nuværende nationale affaldsplan Danmark uden affald trådte i kraft – herunder målet om, at 50 procent af syv typer husholdningsaffald skal indsamles til genanvendelse i 2022. Plastikaffald er en af disse syv fokusfraktioner.

Stigningen øger alt andet lige mængderne af plastikaffald, som indsamles til genanvendelse, mener Brancheforeningen Cirkulær, som byder udviklingen velkommen.

”Vi ved, at jo tættere affaldsspanden står på huset, jo mere sorterer vi. Så når flere og flere danskere får en spand til plastik i indkørslen eller baggården, jo mere plastik sorteres til genanvendelse. Det er positivt, for jo større mængder plastikaffald, jo hurtigere kan vi håbe på, at industrien omstiller sig til rent faktisk at bruge det indsamlede plastik til nye produkter,” siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær – interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber.

Stigningen i antal kommuner, der henter plastikaffald hjemme hos borgerne sker i takt med, at de lokaler affaldsplaner fornyes, og kontrakterne med de vognmænd, som indsamler husholdningsaffaldet, udbydes på ny. I forvejen har kommunerne indsamling af plastikaffald på landets genbrugspladser.

Og indsatsen virker. Mere og mere plastikemballage bliver nemlig indsamlet, viser tal fra Miljøstyrelsen.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Dyrt at komme af med og besværligt at eftersortere

Træerne vokser dog ikke ind i himlen – for selvom det er vigtigt, at vi genanvender vores plastikaffald, er det faktisk en økonomisk byrde for kommunerne. De betaler nemlig penge for at sende danskernes plastikaffald videre til fabrikkerne, der kan oparbejde det til ny plastik.

Samtidig er det et stort problem, at særligt emballage består af mange typer plastik, hårdheder og farver – ofte i en og samme emballage.

”Det er desværre lidt af en øjenåbner at kigge ned i plastikaffaldet, for pludseligt ser vi, hvor forskelligt det er. Det er et kæmpe problem for de virksomheder, der eftersorterer og oparbejder borgernes plastikaffald – og samtidig medvirkende til, at vi i kommuner og affaldsselskaber skal betale for at komme af med det,” siger Jacob Hartvig Simonsen.

Pant og afgifter kan styrke genanvendelsen

For at løse nogle af problemerne foreslår Brancheforeningen Cirkulær en række tiltag, blandt andet:

• Pant på juice- og saftflasker af plastik, så de kan genbruges til nye flasker i retursystemet.
• Krav til emballageproducenter om kun at bruge f.eks. tre typer plastik til emballagen, og forbud mod at svejse forskellige plastiktyper sammen i et produkt, så det ikke kan skilles ad igen.
• Omlægning af emballageafgifterne, så de giver incitament til at bruge færre typer plastik samt mere genanvendt plastik.
• En international afgift på fossil, oliebaseret plastik, som producenterne skal betale – i stil med CO2-kvotesystemet, som beskatter fossile brændsler til energiproduktion.

”Kommunerne trodser de økonomiske udfordringer ved indsamling af plastik, fordi vi investerer i fremtidens cirkulære økonomi. Borgerne bakker op og vil gerne sortere plastikaffaldet – og politikerne herhjemme såvel som i EU-systemet anerkender de enorme plastikproblemer. Nu mangler vi bare, at industrien står ved sine ord om mere cirkulær økonomi og giver os plastikemballage, der er langt nemmere at genanvende,” mener Jacob Hartvig Simonsen.

Indsamling af plastikaffald 

• I dag indsamler 62 kommuner plastikaffald hjemme ved borgerne, via storskraldsordninger eller fra fælles containere ved f.eks. boligforeninger og i bymidter.
• Med udgangen af 2019 stiger tallet til 76.
• Det er en stigning på 30 kommuner siden 2014, hvor den daværende regerings ressourcestrategi Danmark uden affald trådte i kraft.
• De 76 kommuner dækker et befolkningsgrundlag på ca. 4,6 mio. mennesker.
• I forhold til befolkningstallet i de 46 kommuner i 2014 er det en stigning på 70 procent. Det er altså både små og store kommuner, der nu henter plastikaffald hjemme hos folk.
• I de øvrige kommuner kan plastik afleveres på genbrugspladserne.
• Plastikaffald er en af de syv fokusfraktioner, som vi i 2022 skal indsamle 50 procent af til genanvendelse.