Debat: Kan vi trække job op af borgernes skraldespand?
Det bliver en stor udfordring at sikre, at Danmark får andel i de nye job, der følger med udviklingen af cirkulær økonomi.
Der skal bruges flere hænder til at indsamle de mange forskellige slags affald ude hos borgerne og efterfølgende sortere og oparbejde det end til at betjene et affaldsenergianlæg eller deponere affaldet. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Af Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær
Genbrug er guld, hører vi ofte. Naturligvis er der miljøgevinster ved at genbruge og genanvende affald, vi må og skal forfølge. Men de er langt fra gratis. Typisk er ”nye” materialer billige og nemme at bruge, mens det koster mange penge at indsamle og sortere affald. Selv når affaldet ligger i en fin bunke, koster det typisk penge at afsætte det, så affaldet kan bruges igen i nye produkter.
I modsætning til et ”traditionelt” marked vender incitamenterne nemlig den tunge ende nedad. Jo mindre, man behandler affaldet, des større gevinst. Det gælder særligt for husholdningsaffald, der er både komplekst, beskidt og skal indsamles fra millioner af husstande.
Men hvorfor kan man så alligevel tale om, at der er nye job i cirkulær økonomi?
Det korte svar er politiske mål. Og det er præcis, hvad EU netop har vedtaget med en række nye affaldsdirektiver, der betyder, at 65 pct. af borgernes affald skal sorteres og genanvendes i 2035.
I 2015 var ca. en million mennesker i EU beskæftiget med affaldshåndtering, hvilket er en stigning på 36 pct. siden 2000. Men de mål og aktiviteter, som EU allerede har sat i søen, forventes at skabe 1,2 mio. nye job frem mod 2030 – og med de nye mål helt op til 3 mio. nye job.
Kommuner og kommunale affaldsselskaber har i dag mulighed for at styre borgernes affald. Det betyder, at miljøhensyn frem for rå driftsøkonomi bestemmer, hvordan affaldet behandles.
Når EU vedtager, at mere affald skal genanvendes, forpligtes medlemslandene til at trække det op af deponierne, ud af affaldsenergianlæggene og ind i nye produkter. Også selvom det koster penge. Det skaber job i sig selv. Der skal simpelthen bruges flere hænder til at indsamle de mange forskellige slags affald ude hos borgerne og efterfølgende sortere og oparbejde det end til at betjene et affaldsenergianlæg eller deponere affaldet.
Herhjemme har Folketinget tidligere ment, at Danmark primært skulle energiudnytte affaldet i det effektive fjernvarmesystem. Men med den nationale ressourcestrategi i 2014 satte politikerne en ny retning, hvor kommunerne fik ansvaret for at realisere en række af EU’s mål og udsortere 50 pct. af borgernes affald til genanvendelse senest i 2022.
Siden da har kommunerne sat turbo på og rullet nye spande ud, investeret i infrastruktur og samarbejde med erhvervslivet. Resultaterne er positive, og kommunerne når målene. Det viser tal fra Miljøstyrelsen. Vi fortsat skal give den fuldt skrald for at nå de nye EU-mål, men det bliver en ligeså stor udfordring at sikre, at Danmark får andel i de nye job, der følger med udviklingen af cirkulær økonomi.
Jobbene bliver nemlig ikke ligeligt fordelt. I nogle lande har man sorteret affald i mange år og har derfor en stor sektor. Det gælder bl.a. Tyskland og Frankrig. Ifølge WRAP, der er en videnorganisation for affald, vil de fleste nye job tilfalde de (store) lande, der allerede er langt fremme. Derudover vil der også være et betydeligt jobpotentiale hos de lokale virksomheder, der vil få bedre mulighed for at bruge affald til ny produktion.
Kommuner og kommunale affaldsselskaber har i dag mulighed for at styre borgernes affald. Det betyder, at miljøhensyn frem for rå driftsøkonomi bestemmer, hvordan affaldet behandles. Det betyder også, at kommunerne kan holde affaldet i landet – og dermed i samarbejde med erhvervslivet understøtte teknologiudvikling og nye arbejdspladser. Det sikrer selve grundlaget for at gøre den cirkulære økonomi til en dansk styrkeposition.
Regeringen har med forsyningsstrategien foreslået, at kommunerne skal udbyde affaldet, så snart det er samlet ind. Konkret en liberalisering og privatisering af sektoren. Forslaget går ud på, at kommunerne hverken må etablere, eje eller drive anlæg til eksempelvis sortering eller kompostering. De anlæg, der allerede findes på genbrugspladser mv. ville skulle sælges. Da der ikke er tale om traditionelt marked, er det en risikofyldt vej at begive sig ned ad.
Alt andet lige vil regeringens forslag betyde, at endnu større mængder af det affald, borgerne sorterer i hjemmet, vil flyde mod udlandet. En del vil gå til lande, der er langt fremme og som vil høste udvikling og grønne job. Men meget store mængder vil flyde nedad mod den billigste behandling - eks. cementovne eller deponier - i udkanten af Europa, der desværre står vidt åbne. Den mulige gevinst ved at omgå miljøreglerne store.
Ikke just den grønne udvikling, vi ønsker i Danmark, hvor vi kærer os om miljøet og ønsker at udvikle ny teknologi og grønne job. Derfor foreslår Brancheforeningen Cirkulær at forbedre rammerne for offentligt privat-samarbejde markant, men med det kommunale ansvar intakt. Vejen frem er at bygge bro – ikke at stille forhindringer op, der kan spærre den. Vi bør tage det bedste fra begge verdener og give sektoren en grøn kickstart, hvis vi skal gøre Danmark til en cirkulær vindernation.
