Skal vi virkelig spørge borgerne, hvordan skraldespanden skal se ud?

Der var engang, hvor vi i affaldssektoren – stort set – kunne nøjes med at have kontakt med borgerne, når deres skrald ikke var blevet hentet. Men vi må nok erkende det. Vi kommer nok til at bede borgerne om både at sortere mere og bedre et godt stykke tid endnu, inden robotterne kan tage helt over. Og hvordan får vi dem så til det?

Den gode nyhed er, at selvom det kan lyde angstprovokerende at spørge almindelige mennesker – som jo intet ved om affald! – om hvad de synes, vi skal gøre i affaldssektor, så er skridtet fra at informere om affald, som de fleste har gjort i årtier – til at involvere om affald, ikke særligt stort. Og mange kommuner og affaldsselskaber er allerede i gang.

Det er den overordnede konklusion i en rapport om samskabelse i affaldssektoren, som fire amerikanske ingeniørstuderende har hjulpet Brancheforeningen Cirkulær med at udarbejde.

I foråret tilbragte de 1½ måned i Danmark, hvor de satte sig ind i teorierne om samskabelse og borgerinvolvering generelt, og undersøgte hvorfor og hvordan affaldssektoren gør brug af borgerinvolvering – og hvordan vi kan blive bedre.

Tre typer samskabelse i affaldssektoren

Undersøgelsen viser, at affaldssektoren arbejder med samskabelse og involvering på tre måder:

Kommunikation og formidling: F.eks. gennem sociale medier som Facebook og YouTube, formidlings- og skoletjenester til børn og unge samt deltagelse i offentlige begivenheder som kulturnætter, byfester, festivaler mv.

Borgerinvolvering: F.eks. som ambassadører, større og mindre grupper af testpiloter eller som deciderede borgerdrevne initiativer, hvor kommunen mere har rolle af tilbagetrukken facilitator.

Samarbejde: Kommuner og affaldsselskaber har også samarbejder med virksomheder – både i og udenfor affaldssektoren – som kan udvide og udvikle de muligheder, man ellers ville have på egen hånd. Og medarbejderne i affaldsselskaberne og i kommunernes affaldsafdelinger får en mere og mere forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund, så udviklingen af nye affaldsløsninger allerede fra begyndelsen bliver anskuet fra mere end eksempelvis blot en teknisk og økonomisk vinkel.

Fra en-vejs til to-vejs-kommunikation

Selvom rapporten viser, at mange affaldsselskaber arbejder aktivt med kommunikation og kundeinvolvering, er der stadig mulighed for at gøre mere – dog uden at det nødvendigvis kræver store investeringer.

Ved at skrue op for udnyttelsen af eksisterende platforme, kan man komme langt. Rapporten foreslår blandt andet at Facebook og andre sociale medier i højere grad udnyttes til dialog og involvering fremfor blot informationskanal, samt at udvide målgruppen for formidlings- og skoletjenesterne, så de også kan bruges for eksempelvis viceværter, borgerforeninger osv.

Men hvorfor nu det?

Det springende punkt i forhold til at invitere borgerne helt ind i planlægningsfasen er ofte, hvilken værdi det kan give – og i hvilken grad det overhovedet er muligt for dem at påvirke f.eks. en ny affaldsordning, eller om deres input overhovedet er realistiske.

Selvom rapporten ikke opstiller en konkret model for f.eks. et besparelsespotentiale ved at involvere tidligt i en proces, så peger den alligevel på en række fordele ved at tage kunder og borgere med på råd:

• Et forsøg i mindre skala af f.eks. en ny affaldsordning kan afsløre fejl eller forbedringsmuligheder, som vil være dyre eller besværlige at rette, når ordningen er implementeret i fuld skala.
• Involvering af borgere tidligt i et projekt kan skabe engagement, ejerskab og kendskab til projektet, og mindske mængden af kritik og spørgsmål på længere sigt.
• Borger- og kundeinvolvering kan også bidrage til nemmere at træffe svære beslutninger og legitimere dem, eller prioritere f.eks. hvilke opgaver, der kræver handlig nu, og hvilke, der kan vente.

Rapportens vigtigste argument for at styrke samskabelsen i affaldssektoren er, at hvis vi skal nå de konstant skærpede mål om mere og bedre genanvendelse kræver det nye og innovative løsninger, som vi bedst kan skabe ved at involvere andre end os selv – og ikke mindst dem, som i sidste ende skal sortere affaldet, nemlig menneskerne hjemme i husene og lejlighederne. For ja – det kan godt være, de ikke ved noget om affald, men de ved noget om, hvordan de selv nemmest kan motiveres til at sortere affaldet.

Artiklen er bragt i KTC's magasin Teknik og Miljø september 2018.

Fire relevante projekter om borgerinvolvering

Hvad er værdien af samskabelse?

Hvordan kan vi bedre dokumentere og tydeliggøre værdien af samskabelsesprojekter – både den sociale, kulturelle og økonomiske værdi? Det spørgsmål vil Aarhus Kommune sammen med Aarhus Universitet forsøge at finde svar i et fælles projekt over de næste to år med støtte fra Spar Nord Fonden.

Samskabelse som virksomhedsstrategi

Hvordan kan vi som forsyningsselskab vurdere, om et projekt kan løses bedre ved at involvere kunderne – og hvordan gør vi det så i praksis? Fors A/S arbejder strategisk med kundeinvolvering og vil gøre det til en integreret del af alle projekter at forholde sig til, hvad kundeinvolvering kan bidrage med.

12 konkrete involveringsmetoder til klimatilpasningsprojekter

Teknologirådet har for bl.a. Frederiksberg og Københavns kommuner identificeret 12 konkrete borger- og interessentinvolveringsmetoder, der passer godt til planlægning og udførelse af klimatilpasningsprojekter.

Hvad får egentlig mennesker til at sortere affald?

Borgerne vil gerne sortere deres affald. Mange borgere oplever imidlertid, at det er besværligt og vi ved, at bekvemmelighed er den mest afgørende faktor for om en borger sorterer eller ej. For at gøre affaldssortering nemmere har vi brug for bedre indsigt i borgernes affaldshverdag. Brancheforeningen Cirkulær er derfor ved at tilrettelægge et ph.d projekt, der lader os komme ind i borgernes hjem og se på hele konteksten omkring borgerens interaktion med det, som bliver til affald.