Plastikproblemer kalder på designrevolution

Vi sorterer plastik derhjemme som aldrig før. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at fra 2015 til 2016 steg indsamlingen af plastikemballage til genanvendelse med næsten 30 procent, hvilket skyldes at flere og flere kommuner triller affaldsspande til plastik hjem til borgerne – som er flittige til at bruge dem. I alt kan borgerne i 75 kommer dækkende ca. 5 mio. mennesker sortere og få hentet plastikaffald derhjemme.

Imidlertid peger flere forskere – blandt andre fra DTU – på, at plastikprodukter og -emballager består af mange forskellige typer af plastik, som ofte er svejset sammen, hvilket gør genanvendelsen dyr og besværlig – og desværre også umulig i nogle tilfælde. Kommuner og affaldsselskaber – og dermed borgerne – betaler hvert år millioner af kroner, for at plastikaffaldet kan blive genanvendt.

Ensret plastik

Derfor skal plastikforbruget reduceres, og antallet af tilladte typer plastik i emballage begrænses og ensrettes, mener Brancheforeningen Cirkulær.

”Borgerne og kommunerne gør en kæmpe indsats for at sortere plastikaffald. Desværre er særligt plastikemballage komplekse og sammensatte produkter, der er svære at genanvende. Vi har brug for en designrevolution, så vi dels undgår unødig plastik, og dels får nogle mere enkle plastikemballager, der nemmere kan bruges igen,” mener Mikkel Brandrup, konstitueret direktør i Brancheforeningen Cirkulær – interesseorganisation for kommuner og affaldsselskaber.

Udmeldingen kommer efter at TV2-dokumentaren ’Den tikkende plastikbombe’ atter har sat fokus på de massive problemer med plastikforurening, både Danmark og resten af verden står overfor.

Sideløbende har TV2 samt Ingeniøren vist, at noget af det danske plastikemballageaffald ender i Malaysia og Indonesien til en uvis miljømæssig skæbne.

”Vi kan umuligt løse alle plastikproblemer fra bunden af skraldespanden. Selvom flere fødevarevirksomheder og supermarkeder siger, de vil bruge mere bæredygtige plastikemballager, er det langt fra nok – og man fristes til at sige bedre sent end aldrig, når EU for over 25 år siden første gang skrev i emballagedirektivet, at plastikemballage skal kunne genbruges og genanvendes,” siger Mikkel Brandrup.

Kommune skal indsamle virksomheders plastikaffald

Regeringen har varslet en ny plan mod plastikforurening, og har allerede foreslået at fordoble afgiften på plastikposer. Derudover slår EU’s forbud mod en række engangsplastikprodukter snart igennem, og fra 2025 skal emballagevirksomheder – gennem det såkaldte producentansvar – betale en del af regningen ved at håndtere emballageaffald. Det lover godt, men der skal flere tiltag på bordet, mener Brancheforeningen Cirkulær – og gerne tiltag, der styrker samarbejdet mellem offentlige og private.

Eksempelvis sorterer kun 8 procent af virksomhederne plastik i dag, indikerer tal fra Miljøstyrelsen. Og selvom det kunne være bedre, er det langt fra overraskende.

”Lovgivningen tvinger f.eks. små og mellemstore virksomheder til at få et privat affaldsselskab til at hente plastikaffaldet. Og det er dyrt, hvilket afholder mange SMV’er fra at sortere plastik. Vi står klar til at hjælpe og vil gerne samarbejde, så kommunens skraldebil – som jo alligevel kører forbi, når den henter husholdningernes plastikaffald – også kan hente virksomhedernes plastik,” siger Mikkel Brandrup.

Affaldssektorens forslag til plastikintiativer

Brancheforeningen Cirkulær har en række forslag til, hvordan vi kan løse plastikproblemerne:

• Mål om udfasning af fossil plastik i 2050, så cirkulær økonomi og klima går hånd i hånd. Mål om at al plastikemballage skal være designet til genanvendelse i 2025. Brancheforeningen Cirkulær har foreslået dette i foreningens plastikpolitik.
• Analyse af, hvilke yderligere typer af plastikemballage, der kan indgå i pantsystemet.
• Modernisering af afgifterne på plastikposer, så afgiften tredobles for ny, fossil plastik, mens den holdes i ro for poser produceret af genanvendt plastik eller andre grønne alternativer.
• Grøn Kickstart – foreningens forslag til OPP-anlæg, der kan styrke teknologiudviklingen. F.eks. etablering af avancerede plastiksorteringsanlæg mv.
• En positivliste over polymerer(plastiktyper), der er egnet til affaldsbehandling. Den tyske genanvendelsesindustri er kommet med et konkret forslag.
• Fælles sorteringskriterier for fokusfraktionerne – Brancheforeningen Cirkulær har i samarbejde med KL og Miljøstyrelsen udviklet disse allerede, som nu skal implementeres.
• Partnerskaber med detailhandlen om at få det fælles piktogramsystem rullet ud på emballagerne. Initiativet er en del af Den Grønne Tråd – foreningens forslag til enklere og bedre affaldssortering.
• Pulje til involvering og kommunikation lokalt, så affaldssorteringen styrkes.
• Opdatering af afgifterne på engangsservice. Afgifterne bør justeres, så de fremmer biologiske alternativer til plastik.
• En ressourceudviklingsfond, der kan bidrage til øget metode- og teknologiudvikling
• Forslag om værdikædesamarbejder, der kan styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører, sikre viden og øge genbrug og genanvendelse.
• Håndhævelse af emballagedirektivet, så emballager reelt designes og produceres, så de kan genbruges og genanvendes.
• Dansk indsats for at sikre en international aftale om at lægge afgift på jomfruelig plastik, som vi kender det fra CO2-kvotesystemet. Afgiften bør pålægges plastikproducenten, når den anvender fossil olie.
• Krav om iblanding af genanvendt plastik i nye plastikprodukter.