Affaldsforening: Tvangsudbud af affaldshåndtering giver større regning til borgerne

Af Mads Jakobsen og Per Bødker Andersen
Formand og næstformand, Brancheforeningen Cirkulær

Forhandlingerne om fremtidens affaldssektor begynder nu. Kommuner og affaldsselskaber går helhjertet ind for regeringens forslag om øget affaldssortering i 10 fraktioner og støtter ambitionen om en klimaneutral affaldssektor. Vi er klar til at give den fuld skrald og løfte den store og komplekse opgave, der ligger i at rulle nye affaldsbeholdere ud i indkørsler og gårde, grave containere ned og involvere borgerne i mere sortering af affaldet.

Imidlertid kommer det til at koste borgerne markant mere end de 55 kroner ekstra om året for en husstand, som miljøminister Lea Wermelin (S) har meldt ud. Brancheforeningen Cirkulærs tal viser, at prisen typisk bliver cirka 500 kroner per husstand og dermed op til omkring ti gange højere. Derfor er der behov for en åben debat om omkostningerne.

Når folkevalgte politikere i kommunerne skal sende regningen til borgerne og stå på mål for miljøet, skal de altid have mulighed for at løse opgaverne bedst muligt – enten ved brug en privat leverandør eller ved selv at gøre det. Det handler om ansvaret og muligheden for at styre omkostningerne og sikre miljø og klima.

Det er ikke holdbart, hvis kommunerne bindes til opgaver uden at kunne styre borgernes omkostninger eller holde snor i miljøbehandlingen. Alternativet svarer til, at kommunerne hverken må eje eller drive plejehjem, ansætte SOSU’ere eller have biler til hjemmebesøg, men fortsat er pålagt at sikre borgerne ældrepleje – og leve op til servicemål om madens kvalitet og antal ugentlige bade.

Derfor vækker særligt ét initiativ i regeringens udspil stor bekymring: At kommunerne pålægges udbudspligt på behandlingen af det affald, borgerne sorterer til genanvendelse.

Ingen udvikling, hvor det ikke betaler sig
Det kan blive stærkt problematisk – for borgernes pengepung og for miljøet. Affaldssektoren er kendetegnet ved få – og ofte store – private aktører og er præget af negative priser på affaldet. Det koster ganske enkelt penge at sende affaldet til genanvendelse. Og noget kan slet ikke genanvendes. Markedet er godt til mange ting, men ikke til at drive udvikling, hvor det ikke kan betale sig. Det kan derfor ikke sammenlignes med traditionelle markeder.

Gennemfører Folketinget tvangsudbud af driftsopgaverne, mister kommunerne både redskaberne til at holde borgernes omkostninger nede og indsigt i, hvad der reelt sker med affaldet. Her er tale om central og kritisk infrastruktur. Forslaget rummer en risiko for, at folkevalgte i kommunerne beder borgerne sortere flere og nye typer affald uden sikkerhed for, at disse rent faktisk genanvendes på miljømæssig tilfredsstillende vis. Samtidig rejser tilgangen det principielle spørgsmål: Er håndtering af borgernes affald en offentlig/kommunal opgave?

Det er vigtigt, at kommunerne har mulighed for og frihed til at løse opgaven indtil første led efter borgernes sortering, hvor affaldet er klar til virksomheder, der kan genanvende det.

Kommunerne har brug for at kunne drive anlæg til blandt andet at omlaste affald, grovsortere fraktioner eller forbehandle madaffald, før det sendes til biogasanlæg. Herefter ser vi gerne – ligesom regeringen – at det er danske virksomheder, der overtager affaldet.