Debat: Besenbacher gentager myter om affaldssektoren

Aldrig før har vi debatteret klima og miljø så meget, som vi gør nu. Det er enormt glædeligt.

Samtidig er det en forudsætning, at diskussionerne bygger på fakta. Desværre er interviewet med Flemming Besenbacher (FB) i sidste uge præget af flere misforståelser og fejlslutninger.

Vi skal tage hånd om og ansvar for vores miljø og klima. Så langt er vi enige med FB’s pointer i interviewet fra sidste uge. Hvis det skal lykkes, så skal vi tage beslutninger på et oplyst grundlag.

FB forklarer, at Danmark producerer meget affald, fordi vi har effektive kommunale affaldsenergi-anlæg, der kan behandle det. Det er dog en fejlslutning. Lidt karikeret kan man sige, at antallet af patienter heller ikke stiger, fordi vi har effektive sygehuse, der kan tage hånd om de, der har et behov. Slutbehandlingen af affald har ingen betydning for mængden af affald, der produceres.

Vi producerer (for) meget affald, fordi vores samfund laver, sælger og forbruger nyt – hele tiden. Den kurve bør knækkes og kalder på nye grønne forretningsmodeller – længere holdbarhed og mere leasing og deling af produkter, så materialernes værdi fastholdes, er blot nogle af de løsninger, vi tidligere har peget på.

Det fremgår også af interviewet med FB, at affaldet i Danmark oftest energiudnyttes. Det er ikke korrekt.  De seneste tal fra Miljøstyrelsens affaldsstatistik (2017) viser, at vi i Danmark indsamler 68 procent af al vores affald til genanvendelse, 29 procent til energi og varme samt 3 procent til deponering.

Kommuner står kun for husholdningsaffald

I interviewet efterspørger FB, at politikerne vil »… bryde det kommunale monopol på området«. Fakta er dog, at kommunerne alene har ansvaret for borgernes husholdningsaffald.

Cirka 70 procent af al Danmarks affald (godt 8 millioner tons) er erhvervsaffald, og for den del kan virksomhederne frit vælge, hvem der skal håndtere det. Denne del er altså på private hænder.

Desværre er det kun meget få virksomheder, der sorterer deres affald til genanvendelse. Kun 8 procent sorterer plastik, mens kun 5 procent sorterer madaffald. Det skyldes i høj grad, at det koster penge at sikre genanvendelse af det meste affald.

Markedet har vanskeligt ved at drive udvikling og sikre miljø, når det ikke kan betale sig. Rigtig meget affald afsættes til negative priser – særligt komplekst affald som emballager og produkter, som findes hos borgere og mindre virksomheder.

Det betyder, at man ikke kun skal betale for indsamling, men at det også koster penge at komme af med det sorterede affald, hvis det skal behandles miljømæssigt bedst muligt. Ikke mindst fordi jomfruelige materialer er billige og enklere at arbejde med. Det er ikke et dansk fænomen, men det grundvilkår i hele EU (og resten af verden).

Konsekvensen er, at det ikke kan betale sig at forfølge miljø og klimagevinster i affald. Her ligger en stor udfordring for cirkulær økonomi.

Forkert præmis for rapport

Eksempelvis er plast ofte vanskeligt og omkostningstungt. Her henviser FB til, at der ifølge McKinsey skulle ligge et milliardpotentiale i kroner og øre. Præmissen i rapporten er, at al plastaffald kan genanvendes og til det præcise formål, man har brug for. Eller med andre ord: At vi kan erstatte alt nyforbrug af plast med genanvendt plast.

Rapporten og konklusionen kan kun undre - særligt når omkostningen for at få sorteret og genanvendt plast fra borgerne ligger på flere tusinde kroner per ton. Hvis plastaffaldet overhovedet kan genanvendes, er der ofte tale om downcycling.

Vi kan og skal gøre mere, men det bliver næppe en stor økonomisk gevinst, og hvis vi for alvor skal øge genanvendelsen og kvaliteten af denne, handler det om at skabe markante ændringer af de produkter, der bliver til affald.

Kommuner bruger markedet

FB efterspørger et affaldssystem med plads til private aktører. Men sådan ét har vi allerede i dag. Kommuner og kommunale affaldsselskaber bruger nemlig markedet. Det gør de dagligt – og med stor fordel. Langt størstedelen af borgernes affaldsgebyr går allerede til private virksomheder.

Ret og pligt skal dog følges ad. Når de økonomiske incitamenter vender den tunge ende nedad, er det en stor styrke, at kommunerne selv har mulighed for at løfte ansvaret og løse en konkret opgave for at forfølge miljø- og klimamålene – også hvor det ikke kan betale sig.

I stedet for at skabe modsætninger mellem det offentlige og de private aktører, så foreslår vi en anden vej. En vej, der bygger på en forståelse af affaldssektoren som kritisk infrastruktur, og hvor offentligt-privat samarbejde styrkes og udbygges. Klimakampen er for vigtig til skyttegravskrig.

Vi er enige i, at fremtidens affaldssektor skal genanvende så meget affald som muligt og undgå CO₂-udledning, så klimamålet om 70 procent CO₂-reduktion kan nås. Derfor hedder Brancheforeningen Cirkulær nye klimaplan, der netop er offentliggjort, også 'Cirkulær og CO2 -neutral affaldssektor 2030'. Her peger vi på flere konkrete forslag, der kan løfte sorteringen yderligere, styrke offentligt-privat samarbejde samt bane vejen for øget genanvendelse af plast såvel som CO₂-fangst.

Hvis vi skal nå miljø- og klimamål, handler det om at bygge bro og styrke den effektive infrastruktur, vi har opbygget i Danmark. Et sagligt grundlag for debatten er dog første skridt.

Svar fra Flemming Besenbacher: Læs svaret her.

Kommentar fra Politiken Miljø & Klima: Artiklens vending om at affald »oftest« brændes er ændret til »ofte«. Misforståelsen skyldtes, at 53 procent af husholdningsaffald brændes, mens det for al affald – inklusive eksempelvis de tunge jernfraktioner fra industrien – er 29 procent.