Energiforlig skal gøre det nemmere et udnytte restaffald end at fælde nye træer
Danmark vil i mange år fremover stadig have restaffald, som ikke kan genanvendes – men som i stedet er egnet til el- og varmeproduktion. Derfor skal det kommende energiforlig sikre affaldsenergi førsteprioritet i varmeforsyningen, mener Brancheforeningen Cirkulæren på baggrund af regeringens energiudspil.
25 procent af varmen i landets fjernvarmerør kommer fra affaldsenergianlæg. Nu lægger Regeringens energiudspil lægger op til omfattende ændringer i fjernvarmesektoren. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Hvor skal varmen i vores radiatorer komme fra i fremtiden? Skal vi fælde nye træer i udlandet til biomasse eller udnytte det restaffald, vi allerede har herhjemme? Det spørgsmål er aktuelt efter at regeringen i sit længe ventede energiudspil lægger op til omfattende ændringer i varmesektoren frem mod 2030.
Brancheforeningen Cirkulær mener, at udspillets linje om mindre planlægning og mere marked rejser mange svære spørgsmål om affaldets rolle i fremtidens energisystem.
Affaldsenergi er effektiv varme
Det gælder særligt i forholdet mellem affaldsenergi, som står for 25 procent af den danske fjernvarmeproduktion, og den efterhånden temmelig store energikapacitet på biomasse, der er etableret i de senere år – og som regeringens udspil ikke lægger op til at bremse, f.eks. gennem afgifter.
- Det er mere effektivt at udnytte det restaffald, vi ikke kan genanvende, til at producere billig energi til danskerne, fremfor at fælde træer i udlandet, som biomasse i bund og grund er. Selvom vi sorterer mere og mere affald til genanvendelse, vil der stadig være bleer, støvsugerposer og snavset og sammensat emballage, som det er bedre at energiudnytte. Derfor skal vi undgå at give biomasse favorable vilkår på bekostning af restaffaldet, som ud fra en helhedsbetragtning er bedre for miljø, samfundsøkonomi og ikke mindst danskernes pengepung, siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber.
Genanvendelsen af affald stiger år for år, og ifølge Rambøll når kommuner og kommunale affaldsselskaber de politiske mål om at sortere 50 procent af husholdningernes affald til genanvendelse i 2022. Det efterlader dog stadig en stor mængde restaffald, der ikke kan genanvendes. Et affaldsenergianlæg energiudnytter og behandler dette restaffald, som alternativt skulle deponeres, eller som Danmark i stedet skulle betale for at få behandlet i udlandet.
En opgørelse fra Energistyrelsen viser, at det problem vil opstå om få år: I 2025 vil Danmark nemlig mangle behandlingskapacitet til at udnytte de mængder af affald, vi ikke kan eller bør genanvende. På den måde får Danmark en dobbelt-regning, da vi både skal betale udenlandske anlæg for at håndtere vores affald, samtidig med, at vi skal betale mere for alternative brændsler, når vi mister affald som energikilde.
Undgå usammenhængende regulering
Regeringen foreslår samtidig, at fjernvarmeselskaber skal kunne slippe for prisregulering, hvis myndighederne vurderer, at der er konkurrence om varmen i det konkrete fjernvarmenet. I kombination med regeringens forslag fra Forsyningsstrategien om at konkurrenceudsætte restaffaldet vil det give en usammenhængende og potentielt kaotisk regulering af affaldsenergisektoren.
- Disse modsatrettede typer regulering af affaldsselskabernes fjernvarmeproduktion kan medføre, at anlæggenes fremtid afgøres på baggrund af geografi i stedet for effektivitet. Nye og effektive affaldsenergianlæg risikerer at gå ned økonomisk, mens gamle og udtjente anlæg kan overleve. Affaldsenergisektoren skal ses som miljøanlæg, der behandler det restaffald, samfundet ikke kan undgå at producere. De bør reguleres særskilt, og ikke på linje med vindmøller, biomasseanlæg, varmepumper eller andre kraftvarmeanlæg. Det bør politikerne forholde sig til i de kommende drøftelser om en energiaftale, siger Jacob Hartvig Simonsen.
