Sæsonen for Folkemøder går snart i gang. Brancheforeningen Cirkulær kan findes på flere af dem i hele landet – og vi stiller gerne op i din event.
Direktør Jens Bomann Christensen og politisk chef deltager i Folkemødet på Bornholm og flere andre af sæsonens grønne folkemøder. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Sæsonen for Folkemøder går snart i gang, og Brancheforeningen Cirkulær er på programmet og deltager i minimum fire folkemøder:
• Naturmødet i Hirtshals
• Madens Folkemøde på Lolland
• Folkemødet på Bornholm
• Klimafolkemødet i Middelfart
Står du med en debat, hvor et perspektiv på cirkulær økonomi, genbrug eller affaldshåndtering er relevant, så deltager vi gerne – også på andre folkemøder end ovenstående.
Vores eksperter har årtiers erfaring med utallige aspekter af cirkulær økonomi, grøn omstilling og bæredygtighed – og er vant til at stå på en scene:
Jens Bomann Christensen – direktør
Har det store overblik over udfordringer, muligheder og strømninger, politiske som praktiske, indenfor alle dele af cirkulær økonomi, affald, forsyning, grøn energi, CO2-reduktioner og klima.
Læs mere om Jens
Kathrine Olldag – politisk chef
Kender af både kommunalpolitik og landspolitik med godt styr på forholdet mellem grøn omstilling, skatter og afgifter – og hvordan kultur kan kombineres med bæredygtighedsdagsordenen. Tillige vores ekspert i ESG-området.
Læs mere om Kathrine
Lina Katan – sociolog og erhvervs-ph.d
Med sin sociologiske baggrund og omfattende forskning i menneskers affaldsadfærd bringer Lina nye perspektiver til debatten om affaldssortering, forbrug og (u)bæredygtig adfærd – især angående tøj og tekstiler.
Læs mere om Lina
Nana Winkler – specialkonsulent og ingeniør
Alvidende om alt fra plastikemballager og farligt affald til genbrugspladser og genbrug af byggeaffald. Derudover foreningens EU-ekspert med indsigt i det højaktuelle affaldsrammedirektiv samt emballageforordningen.
Læs mere om Nana