Kronik: Regeringens affaldsstrategi er lige til skraldespanden

Af Mads Jakobsen, formand i Brancheforeningen Cirkulær og borgmester i Struer Kommune (V) og Ole Bondo Christensen, næstformand i Brancheforeningen Cirkulær og borgmester i Furesø Kommune (S).

I dag skal vores forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) forklare sin forsyningsstrategi på et åbent samråd i Folketinget. En strategi, som også lægger op til voldsomme ændringer på affaldsområdet.

Den globale dagsorden om mere cirkulær økonomi og bedre udnyttelse af ressourcerne i vores affald kræver handling og nytænkning, også hos os i den kommunale affaldssektor. Men regeringens strategi risikerer at føre os i den stik modsatte retning.

Cirklen splittes ad

Vi, som til hverdag har fingrene i affaldet, er bekymrede for særligt tre forslag i strategien:

1. Ti skraldebiler på samme villavej
   Borgerne får mulighed for at benytte andre affaldsordninger end kommunens. Det kan lyde meget fint, men skrækscenariet for os er, at ti huse på den samme villavej vælger ti forskellige private affaldsordninger med tilhørende ti forskellige skraldebiler, som skal hente affaldet på ti forskellige tidspunkter. Det har vi svært ved at se det effektive i. Samtidig sættes økonomien i det kollektive affaldssystem under pres. Jo flere der vælger deres eget system, jo større bliver utilfredsheden med at betale til det fælles.
    
2. Iværksætterchikane
   Alle virksomheder skal indgå aftaler med private affaldsfirmaer, for at komme af med deres affald, medmindre virksomheden drives fra en privatbolig og har begrænset affaldsproduktion. Det vil sige, at alle med et CVR-nummer – det vil sige også foreninger – ikke længere må bruge kommunernes affaldssystemer. Genbrugspladserne er dermed lukket land for blandt andre håndværkere. Det er efter vores opfattelse chikane af særligt mindre virksomheder og iværksættere. Det frie valg, de i dag har til at vælge den affaldsordning, der passer dem bedst – uanset om den er kommunal eller privat – sløjfes.
    
3. Cirklen klippes i stykker
   Regeringen pålægger kommunerne at bruge private firmaer til at håndtere det genanvendelige affald. Både kommunernes muligheder for at tænke på tværs i affaldshåndteringen, hvor der ikke er private tilbud, samt muligheden for udvikle nye løsninger sammen med private virksomheder, får dødsstødet. Det er i modstrid med tankerne i den cirkulære økonomi, hvor alle dele af cirklen er nødt til at arbejde sammen.

Den dobbelte bundlinje

I den kommunale affaldssektor arbejder vi målrettet for cirkulær økonomi. Det gør vi ud fra den såkaldte dobbelte bundlinje. Vi varetager alle samfundets interesser på affaldsområdet: Sikkerhed for, at du altid kan komme af med dit affald, miljøhensyn, effektiv drift og høj service. Dem går vi dybden med lige om lidt.

Heldigvis fokuserer Lars Chr. Lilleholt også på den dobbelte bundlinje. Han ”er optaget af, at forsyningsydelserne leveres så effektivt, billigt, miljøvenligt og sikkert som muligt,” som han siger i en pressemeddelelse.

Det hænger bare ikke sammen med, at forsyningsstrategien lægger sig foruroligende tæt op ad konsulenthusene McKinsey og Struensees rapporter om, hvor mange milliarder, forsyningssektoren kan spare, hvis den dropper arbejdet med netop flere bundlinjer. Derfor er deres råd, at det kommunalt forankrede affaldssystem rives fra hinanden og i stedet tvangsprivatiseres, konkurrenceudsættes og markedsgøres.

Nogle vil sikkert kalde denne kronik for en skræmmekampagne. Hvis én mands skrald er en anden mands guld, hvad skal vi i kommunerne så blande os for? Svaret er, at vi skal sørge for, at de to mænd bliver i stand til at finde hinanden. Det har vi pligt til. Og derfor vil vi også have mulighed for at stå i styrehuset.

Forsyningssikkerhed for enden af grusvejen

Det er vores pligt, at den ene mand kan komme af med sit skrald. Altid og uanset om det er midt i den velasfalterede storby – eller for enden af grusvejen fem kilometer uden for nærmeste landsby. For strømmen af affald stopper ikke bare, selvom håndværkerne ikke længere må bruge genbrugspladserne, eller borgerne siger nej til den kollektive affaldsordning – og det samtidig enten er for dyrt eller helt umuligt for den enkelte at få en privat aktør til at tage skraldet.

Tag vores affaldsenergianlæg for eksempel, som omdanner vores restaffald til varme i radiatoren og elektricitet i ledningerne. Vi kan lade være med at grave efter kul og bore efter olie og gas til vores energisystem, og vi kan lade være med at fælde svenske træer til biomasse. Men vi kan ikke lade være med håndtere det affald, borgerne efterlader os, når de er færdige med at sortere og genbruge. Vi kan og skal arbejde hårdt på at minimere den mængde, men der vil altid være en rest, som er for dårlig – eller farlig – til at blive genanvendt.

Hvis ikke vi tager hånd om affaldet, og det bare bliver liggende, bliver vi syge. Naturen bliver forurenet, og vi mister ressourcerne i affaldet. Vi kalder det forsyningssikkerhed – at borgerne og virksomhederne altid er forsynet med en måde at komme af med affaldet på.

Miljø, miljø, miljø

Det er også vores pligt at sørge for, at det indsamlede affald kommer hen til den anden mand, som kan gøre affaldet til guld ved at tage hånd om det på den miljømæssigt bedste måde. Det bliver desværre kun mere kompliceret, for de ting, vi bruger i hverdagen, er sammensat af flere og flere typer materialer, af laminater og indeholder mere og mere elektronik. Det giver udfordringer, når disse produkter bliver til affald.

Alene det faktum at landets næsten 400 genbrugspladser ofte indsamler mellem 40-50 forskellige affaldsfraktioner vidner om, hvor mange strenge, affaldssystemet skal mestre at spille på. Plastaffald i sig selv kan sorteres yderligere op i minimum syv underfraktioner. Der er byggematerialer med miljøskadelige stoffer i. Lysstofrør og kemikalier. Meget af det kan genanvendes, men kun til meget specifikke formål og gennem særlige processer. Det er bundlinjen for miljøet i vores arbejde.

Skraldebilerne tur-retur i Odense

I Odense er store dele af centrum i øjeblikket gravet op. Den motorvejslignende Thomas B. Thriges Gade, der før skar byen over på midten, omdannes til et nyt byrum med grønne områder, butikker, virksomheder, kultur og boliger. Samtidig etableres Danmarks største skraldesugesystem – en slags affaldsmetro, hvor affaldssækken suges gennem rør under jorden til et enkelt opsamlingssted. Målet er blandt andet at få de store og larmende skraldebiler væk fra smalle gader såvel som åbne arealer. Lignende systemer findes allerede og planlægges i Aarhus og den nye Nordhavns-bydel i København. Det kan vi kalde service.

Men hvis regeringen får held til at gennemføre sine forslag, bliver der alligevel brug for skraldebiler. Virksomhederne i området må ikke bruge skraldesugesystemet, som jo er kommunalt, og borgerne kan fravælge systemet, og få en anden aktør til at hente deres affald. Odense Kommunes idé om at tænke affald, by, borgere og virksomheder sammen på tværs lider dermed skibbrud.

Kollektive og effektive løsninger

I dette tilfælde rokker regeringen samtidig med økonomien i Odenses affaldsmetro. Hvis borgerne og virksomhederne vælger systemet fra, forsvinder økonomien ud af de underjordiske rør. Regeringen siger godt nok, at brugerne stadig skal betale deres del af regningen. Men det er en uholdbar situation at bede folk om at betale for ydelser, de ikke bruger. Før eller siden ender regningen med at blive fordelt på de resterende brugere – og den blive større fremfor mindre, som regeringen ellers har stillet i udsigt.

Pointen er, at det danske affaldssystem er et kollektivt system, vi i fællesskab ejer og investerer i. Dermed bliver regningen det lavere. Samtidig må vi som kommuner ikke tjene penge på affaldssystemet. Hvis vi får overskud, skal det bruges til at sænke takster og gebyrer. Derfor er vi effektive.

Fuld stop for genanvendelsen

Regeringen skaber ligeledes usikkerhed om kommunernes arbejde for mere genanvendelse. Vi ruller i disse år nye spande ud til borgerne, som vi beder dem om at sortere mere affald ned i, fordi politikerne på Christiansborg har sat mål om 50 procent genanvendelse i 2022 for syv udvalgte typer affald. Det bakker vi op om og handler efter, fordi det giver mere cirkulær økonomi. Men udsigten til andre rammevilkår får flere kommuner at aflyse udbud, da de ikke vil gamble med borgernes gebyrmidler.

Allerede investerede penge risikerer at gå tabt. Tre nordjyske kommuner bygger netop nu et nyt sorteringsanlæg og ensretter deres indsamlingsordninger, og fire vestjyske kommuner opgraderer to eksisterende sorteringsanlæg med robotteknologi. Begge projekter er støttet af staten. Nu risikerer disse anlæg at stå tomme, før de overhovedet er kommet i gang med at styrke genanvendelsen og den cirkulære økonomi. Det skal markedet klare, lyder modargumentet. Det sker bare ikke. Derfor går vi forrest mod en cirkulær økonomi, indtil markedet kan tage over.

Offentlig innovation i hele landet

Så i al beskedenhed er vi ret glade for vores nuværende affaldssystem. Vi tror på den dobbelte bundlinje, hvor vi tænker på tværs af sikkerhed, miljø, service og økonomi.

Men hvordan bliver vi så endnu bedre på alle parametre? Skal vi vende helt rundt og give al magt til kommunerne, så det kun er os borgmestre og vores embedsmænd, som står i styrehuset? Selvfølgelig ikke – og det er heller ikke virkeligheden:

• Guldminen i København: Amager Ressourcecenter har inviteret lokale iværksættere, kunstnere og små-entreprenører ind på en af Københavns genbrugspladser, så de kan grave affald op af containerne og bruge i deres arbejde. Projektet hedder selvfølgelig ’Guldminen’.
• Det Grønne Spor i Hjørring: I Hjørring har det lokale affaldsselskab AVV ommøbleret genbrugspladsen, så borgerne nudges til mere genanvendelse. Asfalten foran containerne til stort og småt brændbart er malet rød, flyttet ned bagerst på pladsen og bilernes adgang hindret af dækchikaner i bedste Formel 1-stil. Asfalten foran metal, plast- og papcontainerne? Den er grøn. Projektet hedder Det Grønne Spor og har fra første dag givet 25 procent mere affald til genanvendelse – affald, som går videre til den private affaldsindustri.
• Plastsymbiosen i Holbæk: I Holbæk er forsyningsselskabet Fors gået sammen med to af landets største plastvirksomheder i et forsøg på at gøre noget fornuftigt med plastaffald fra borgerne. Samarbejdet har resulteret i, at ca. 70 procent af plasten nu sendes til oparbejdning og genanvendelse hos de to private virksomheder. Produktet i den anden ende er et sorteringssystem i 100 procent genanvendt plast, Holbæk-borgerne kan have under køkkenvasken.

Cirklen samles

Samtidig er affaldsenergisektoren blevet 9 procent mere effektiv siden 2010. Vores genanvendelsesprocenter stiger konstant og er samlet set på 66 procent. Kommunerne går sammen om sorteringsanlæg, fælles forsyningsselskaber, ens indsamlingssystemer og piktogrammer. Og som vist ovenfor er der et stadigt stigende fokus på samarbejdet med private virksomheder, lokale iværksættere, socialøkonomiske virksomheder osv. Det skal vi have mere af:

Samarbejde på tværs

I dag er affaldet delt skarpt op i genanvendeligt affald fra husholdninger og fra erhverv. Den mur skal vi have nedbrudt. Rammerne for OPP-samarbejder skal forbedres, så det offentlige kan gå sammen med private om eksempelvis at etablere sorteringsanlæg, der både kan sortere affald fra huse og lejligheder, såvel som affald fra butikker og virksomheder.

Systemeksport

Vi skal have etableret en samlet lovgivning for affaldssektoren, som giver muligheder for systemeksport, uden at vi dropper non-profit-princippet og sætter borgernes affaldsgebyrpenge på spil. Danmark modtager hvert år delegationer fra hele verden, der beundrer og misunder os vores sammenhængende affaldssystem. Så i stedet for et ensidigt fokus på teoretiske effektiviseringspotentialer bør vi samles om en strategi for systemeksport af miljø- og forsyningsløsninger.

Mere tilbagetagning

Vi går ind for virksomhedernes tilbagetagningsordninger. IKEA vil gerne samle sine brugte møbler ind, så de kan blive til nye. Matas har i flere år indsamlet deres tomme shampooflasker. H&M samler tøj ind – ligesom adskillige humanitære organisationer i årtier har gjort det. Nespresso samler brugte kaffekapsler ind. Det er glimrende. Det afgørende for os er, at det ikke bliver et enten/eller mellem kommunale og private indsamlingsordninger, men et både og. Hvis de nuværende regler forhindrer øget samarbejde mellem virksomheder og genbrugspladserne, så skal vi have ryddet dem af vejen.

Hele pointen med affaldssystemet er, at det skal være nemt. Jo større barrierer vi som mennesker skal kravle over for at komme godt af med vores affald, jo større er risikoen for, at vi snyder og springer over, hvor gærdet er lavest. Med regeringens forslag frygter vi, at barriererne bliver højere og gærdet sænkes.

Så lad os hellere rette revnerne i fundamentet i vores affaldssystem med mørtel og spartel, i stedet for at rive det hele ned med bulldozere og dynamit. For genbrug er guld.

Kronikken er bragt i Politiken 29. september 2016.