Stigende affaldsgebyrer skyldes implementering af mere sortering
Forsyningstilsynet peger i sin nye kortlægning af affaldsgebyrer på udrulning af sortering som årsag til stigningen. Korrekt analyse, mener Brancheforeningen Cirkulær.
Det er især sortering, indsamling og afsætning af de 10 fraktioner, der driver affaldsgebyrerne opad. Foto: Odense Renovation.
Kommunernes affaldsgebyrer er steget med ca. 1.000 kr. i gennemsnit, viser ny kortlægning fra Forsyningstilsynet. Årsagen er den store udrulning af affaldsbeholdere til husstandsindsamling af de 10 fraktioner, mener tilsynet selv.
”Vi kan konstatere, at stigningerne i affaldsgebyrerne er sket samtidig med, at kommunale udgifter til indsamling af genanvendeligt affald er vokset markant i forbindelse med udrulningen af hustandsnær indsamling. En del af forklaringen på de stigende gebyrer kan derfor formentlig findes her,” siger direktør for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, i en pressemeddelelse.
Den konklusion er Brancheforeningen Cirkulær enig i.
”Vi er positive over at Forsyningstilsynet anerkender, at gebyrstigningerne hænger sammen med udrulningen af sortering i de ti fraktioner. Det har vi peget på fra start af, og udfordret forestillingen om, at gebyrstigningerne ville kunne holdes på de oprindeligt udmeldte 55-80 kr.,” siger Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.
Stigning i gebyrer og omkostninger
Forsyningstilsynets analyse viser, at for etageboliger er gebyrerne i gennemsnit steget fra 1.909 kr. til 2.788 kr., hvilket svarer til 46 pct. i perioden 2019-2023. For havehuse er der tale om en stigning fra 2.697 kr. til 3.686 kr., svarende til 37 pct.
Samtidig er kommunernes udgifter pr. husstand for affaldshåndtering steget – især for ordningerne for genanvendeligt affald, som er steget med 106 pct.
Det harmonerer nogenlunde med den forudsigelse, Brancheforeningen kom med allerede da sorteringen blev foreslået tilbage i foråret 2020. Siden har foreningens egen kortlægning af affaldsgebyrer tegnet omtrent samme billede som både Forsyningstilsynets analyse, samt en lignende analyse fra Energistyrelsen.
I tillæg har Brancheforeningen Cirkulær dissekeret et affaldsgebyr og vist, at ca. 80 % af gebyret går til selve indsamlingen. Og når der skal indsamles mere i flere spande, stiger prisen. Derudover er affald indsamlet til genanvendelse sjældent penge værd – tværtimod skal kommunerne og affaldsselskaberne betale penge for at virksomheder vil modtage og genanvende affaldet.
Affald koster penge at afsætte
”Affald er en økonomisk udgift både at indsamle og afsætte, og det er samtidig svært for kommunerne selv at påvirke udgifterne, da en stor del af netop disse opgaver er udliciteret. Kommunerne har meget begrænset indflydelse på prisen på f.eks. diesel og elektricitet, arbejdslønnen til renovationsmedarbejderne eller verdensmarkedspriserne på affald,” bemærker Jens Bomann Christensen.
En bred kreds af folketingspartier har aftalt, at der skal gennemføres effektiviseringer på affaldsgebyrerne, bl.a. gennem et prisloft. Prisloftet skal dog tage højde for en række forskellige ting, herunder strukturelle forskelle i kommunerne samt miljø, klima og service. Det afgørende bliver nu, hvordan Forsyningstilsynet og Energistyrelsen skruer den regulering sammen, politikerne har aftalt. Brancheforeningen Cirkulær samarbejder med statens myndigheder om dette.
”Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med myndighederne, så vi kan få en robust regulering, der rent faktisk kan fungere i virkelighedens verden i kommuner og affaldsselskaber,” siger Jens Bomann Christensen.
Kontakt
