Affaldssortering forbinder det intime og private med det globale og politiske
Hjemmet og det vi gør derhjemme er for de fleste af os privat og intimt. Klimakrisen derimod er global og politisk. Ikke desto mindre forbinder de udsorterede materialestrømme det globale med det private idet sortering af de fleste opleves som et meget håndgribeligt bidrag til den grønne omstilling. I dette indlæg uddyber jeg denne forbindelse og afslutter med at anslå et dilemma som dukker op for flere.
Madlavning, fredagshygge, tøjindkøb på nettet, breve fra myndigheder, oprydning i gemmer og gamle sager er praksisser, som genererer affald. Samtidig kan det være praksisser, som handler om det allermest nære. Det vil sige praksisser, som vedrører vores nærmeste relationer, vores ønske om at drage omsorg for dem, vores kærlighed eller konflikter med dem. Madlavning kan handle om basale behov og om at vise kærlighed. Fredagshygge kan handle om at koble af efter en lang arbejdsuge og lande i familien. Tøjindkøb kan handle om at holde varmen og om hvordan vi gerne vil fremstå for vores omgivelser. Et brev i postkassen kan åbenbare en afgørende afgørelse fra nævn eller offentlig instans. Oprydning kan handle om en fase i livet, som er forbi.
Det kan også være at de her ting handler om alt muligt andet og er meget mindre følelsesladede end eksemplerne antyder. Præcis hvor følelsesladede de nævnte foretagender er, er faktisk ikke det mest væsentlige under denne overskrift.
Det væsentlige er, at det hele finder sted i hjemmet, at hjemmet er intimt og privat og at de praksisser det danner rammen om dermed også kan være det. Det væsentlige er, at hjemlige praksisser – som dem, jeg har nævnt her - genererer affald og at affaldet skal forlade hjemmet i sorterede fraktioner. Det væsentlige er at de fleste borgere, forstår sortering som en af de mest håndgribelige måder at bidrage til den grønne omstilling (jf sidste nyhedsbrev) og på den måde drage omsorg for miljøet. Det væsentlige er at affaldssortering på denne måde forbinder hjemmet - dette, vores mest private og intime rum, det som for de fleste af os repræsenterer det allermest nære - med noget så stort og abstrakt som den globale og stærkt politiserede klimakrise.
Vi vidste det godt, men har vi før tænkt over det på denne måde: at de sorterede affaldsstrømme - i hvert fald på et erfaret hverdagsniveau - er en direkte forbindelseskanal mellem det mest intime og private til det mest abstrakte og globale? I ph.d. projektet interesserer jeg mig for, hvordan ønsket om at drage omsorg for de nære i det nære kan opleves som stående i modstrid til ønsket om at drage omsorg for vores allesammens klima og dermed får "sorteringskæden" til at springe af.
Kontakt
