Anden workshop om fælles sorteringskriterier: så kom plasten på plads

Nyhed

To vellykkede workshops er nu afholdt i forbindelse med Brancheforeningen Cirkulærs projekt om fælles sorteringskriterier. Anden workshop handlede om hård og blød plast, og her var deltagere fra hele værdikæden samlet til et spændende og produktivt samarbejde, der resulterede i fælles kriterier for de to fraktioner.

Plastworkshop_sorteringskriterier1

Tilrettelagt gruppearbejde: i løbet af hver workshop afholdes der to runder af gruppearbejde. I den første runde diskuterer deltagerne selve fraktionen. I anden runde skal de overveje, hvordan deres beslutninger kan påvirke industri, borgere og arbejdsmiljø.

Plastikaffald er en kilde til både forvirring og debat – særligt hvad angår sortering og renhed. De forskelle, der måtte være mellem kommunerne i, hvordan plastikken sorteres, risikerer kun at bidrage til dette. Mon ikke det ville blive nemmere, hvis industri og kommuner blev enige om, hvilke typer plastikaffald borgerne bør sortere til genanvendelse?

Med det udgangspunkt mødtes netop repræsentanter fra genanvendelses- og plastindustrien med kommuner og affaldsselskaber til workshop nummer to i Brancheforeningen Cirkulærs projekt om fælles sorteringskriterier (se faktaboks). Her blev der diskuteret og taget beslutninger om blød plast og hård plast.

Sort plast, PVC og renhed

Målet med workshoppen var at lande på en fælles definition af, hvad der skal sorteres som hård plast og blød plast, uanset om de to typer så sorteres for sig eller sammen – eller med andre fraktioner.

Workshoppen startede med introduktion til projektet og til dagens specifikke forløb. Herefter var der oplæg fra Kenneth Kaasgaard, salgschef hos Ragn-Sells, der afsætter affald for både kommuner og virksomheder. Han fortalte blandt andet om vigtigheden af fælles sorteringskriterier for plast:

"Målet om at skulle genanvende alt husholdningsplast affald er helt på sin plads og fuldt opnåeligt, da mængderne er store og rimeligt ensartede i hele landet. Dog er genanvendelsen set fra et produktionsmæssigt synspunkt stadig meget udfordrende. De mange forskellige plasttyper inkl. sammensatte laminater kombineret med en høj grad af fødevarekontamination, komplicerer processen og stiller store krav til produktionsudstyrets kvalitet og fleksibilitet. Dog er opgaven absolut til at løse. Kinas udtræden på opkøb af uforarbejdet plast affald, samt EU’s stadig større krav til genanvendelse kombineret med en holdningsændring hos den typiske forbruger, har for alvor sat skub i den europæiske recycling og plast industri som nu tydeligt øjner muligheder i at løse opgaverne mere lokalt. Ydermere er den tekniske udvikling af rensning og forædling af plast affald i øjeblikket i en rivende udvikling, og der er større fokus på upcycling og cirkulære muligheder end tidligere set."      

Derudover kunne Kenneth Kaasgaard aflive myten om, at sort plast ikke kan genanvendes. På baggrund af et således velinformeret grundlag gik gruppearbejdet i gang. Brancheforeningen Cirkulærs forudgående kortlægning af sorteringsretningslinjerne i kommunerne afslørede heldigvis ikke de store forskelle. I første runde gik snakken derfor primært på sort plast, PVC og slikposer. Her stod det hurtigt klart, at både hård og blød PVC skal holdes ude af plastfraktionerne ved husstanden, og i stedet afleveres på genbrugspladsen. Sort plast har traditionelt været svær at håndtere, da modtageanlæggene ikke har kunnet læse den. Udfordringerne med sort plast bliver dog gradvist mindre, så samtlige deltagere blev enige om, at sort plast godt kan komme i fraktionen. Det samme gælder slikposer, der således er tilladt i fraktionen blød plast.

Deltagerne blev derudover enige om, at legetøj skal tillades i fraktionen hård plast, hvis ikke det kan genbruges eller sælges brugt.

Tømt, og resten i håret

Udover de konkrete plastemner, så blev der også tid til at diskutere renhed og sammensatte produkter. For hvor rent skal plastaffaldet egentlig være, når det smides ud? Skal det i vaskemaskinen, skylles i koldt vand eller må det gerne være snavset? Her var mange forskellige holdninger og ideer i spil, men deltagerne endte med samstemmigt at pege på devisen ”tømt, og resten i håret”. Det vil sige, at plastemballage ikke skal gøres decideret rent, men tømmes så tilpas meget, at man kan holde det over hovedet, uden at være bange for, at få noget i håret. I forhold til sammensatte produkter blev deltagerne enige om, at der skal opfordres til at låget skal af plastikemballagen – det vil anspore borgerne yderligere til at få emballagen tømt. Derudover blev deltagerne enige om, at hvis et produkt kan skilles ad - dog uden brug af saks, kniv eller værktøj - så er det at foretrække, da det kan gavne i den efterfølgende sortering af plastikken i forskellige typer.

Efter at være blevet enige om fælles kriterier, samt regler for renhed og sammensatte, kunne workshopdeltagerne således gå tilfredse hjem ved dagens afslutning.

Tredje workshop i forbindelse med projektet kommer til at handle om glas og metal. Det løber af stablen d. 18. juni.

 
Fakta
  • Projektet om fælles sorteringskriterier er støttet af KL og Miljøstyrelsen og blev påbegyndt i januar 2018
  • Projektet har til formål at definere fælles sorteringskriterier for 12 forskellige husstandsindsamlede affaldsfraktioner: pap, papir, hård plast, blød plast, glas, metal, farligt affald, elektronik, batterier, tekstiler, madaffald og restaffald
  • De fælles sorteringskriterier skal sikre, at sortering bliver lettere for borgeren samtidigt med, at de indsamlede mængder bliver mere ensartede og dermed sikrer mere og bedre genanvendelse
  • I første omgang beskæftiger projektet sig udelukkende med husstandsindsamlede fraktioner, og tager derfor IKKE højde for affald på genbrugspladserne
  • De fælles sorteringskriterier defineres ud fra en fortsat afvejning af hensyn til borgere, arbejdsmiljø og industri