Ankestyrelsen: Kommuner må gerne drive genbrugsbutikker
Brancheforeningen Cirkulær glæder sig over, at kommuner og kommunale affaldsselskaber gerne må forberede affald til genbrug og sælge det i egne genbrugsbutikker. Det vurderer Ankestyrelsen. Dog er elektronikaffald undtaget.
Det er en sejr for cirkulær økonomi at kommuner og affaldsselskaber er i deres fulde ret til at drive genbrugsbutikker.
Det mener Brancheforeningen Cirkulær på baggrund af Ankestyrelsens afgørelse på klagen fra Dansk Industri over, at kommuner tager affald op af containerne på genbrugspladserne, forbereder det til genbrug og sælger det i egne genbrugsbutikker.
”Vi er meget tilfredse med, at Ankestyrelsen siger god for kommunernes arbejde for mere genbrug. Uanset at borgerne kan sælge deres brugte ting og sager på nettet eller donere dem til de frivillige organisationer, så ender der hver dag tonsvis af velfungerende og fine kaffemaskiner, kasseroller, stole, cykler og cowboybukser i containerne på landets genbrugspladser. Det er kommunernes pligt at sørge for, at mest muligt af det bliver genbrugt – og det er positivt at det endegyldigt slås fast, at vi kan fortsætte det gode arbejde,” siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, der er interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber.
Elektronikaffald skal kværnes i stykker
Ankestyrelsen går dog kommunerne og affaldsselskaber imod, når det kommer til elektronikaffald. Her vurderer Ankestyrelsen, at det er i strid med reglerne om producentansvar på elektronikaffald, hvis kommunerne klargør og sælger det i genbrugsbutikker.
Det er ærgerligt, mener Brancheforeningen Cirkulær. For nylig påviste en SDU-undersøgelse, at næsten en fjerdedel af de elektroniske husholdningsapparater, der ender på genbrugspladserne, stadig virker.
”Det er et kæmpe problem at industrien kværner velfungerende elektronik i småstykker med det snævre fokus at sælge metallet bagefter, i stedet for at arbejde for mere direkte genbrug. Det kræver enorme ressourcer at producere ny elektronik, så derfor skal vi sørge for, at det kan bruges så længe som muligt. Der vil vi gerne give en hjælpende hånd med,” siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.
Plads til meget mere genbrug
Generelt mener Brancheforeningen Cirkulær, at der både er plads og behov for meget mere genbrug og reparation, hvis Danmark skal omstilles til en mere cirkulær økonomi.
For en gennemsnitlig borger ender der hvert år mellem 3,8 og 4,8 kg tekstiler i restaffaldet, viser et erhvervs-PhD-projekt som blandt andre DTU Miljø står bag. Størstedelen af disse mængder er egnet til direkte genbrug.
Derfor har Brancheforeningen Cirkulær foreslået, at der udvikles en national model for, hvordan kommuner og affaldsselskaber kan etablere socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med reparation og genbrug i fællesskab med frivillige organisationer og private virksomheder.
”Der er et kæmpe potentiale for både iværksættere, frivillige organisationer og kommunale genbrugspladser i at arbejde mere med genbrug og reparation. Det skal vi have alle muligheder for at arbejde med, uanset om det handler om tekstiler, møbler, elektronik, byggematerialer, kopper og kander,” mener Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.
Brancheforeningen Cirkulær bakker samtidig op om de anbefalinger fra regeringens Advisory board for cirkulær økonomi, der handler om at fremme genbrug og reparation.