Cirkulær økonomi: En ny retning for affaldshåndtering

Af Arne Boelt, formand for Brancheforeningen Cirkulær. 

Cirkulær af navn og gavn 

Vores navneskift er nemlig mere end en symbolsk handling: det markerer, at en strategisk omstilling allerede er i gang i kommuner og affaldsselskaber – og at vi ønsker at påvirke samfund og politiske rammer i den retning også. 

Det er helt essentielt, at vi som samfund, kommuner – og borgere og virksomheder – forholder os til bl.a. materialeforbrug og affaldsmængder, udover blot traditionel sortering og genanvendelse. Vi skal simpelthen genbruge mere, reparere mere og undgå affald i det hele taget. 

Og det går den rigtige vej! Vi har ser en positiv respons fra både medlemmer og offentligheden, som viser, at denne nye retning er nødvendig og velkommen. Især hæfter jeg mig ved, at netop forebyggelse, reparation og genbrug har bevæget sig fra små initiativer på genbrugspladserne til at være integreret i affaldsplaner og strategier i kommuner og selskaber landet over. 

Vestforbrænding har sat et mål om 30.000 tons genbrug i 2030, Kredsløb vil tredoble genbrug frem mod 2026, Arwos vil op på 2.000 tons genbrug i år, Renosyd vil fjerne 1 pct. af affaldet årligt – og jeg kunne blive ved. 

Topprioritet 

Derfor har genbrug og affaldsforebyggelse også nu fået topprioritet i Brancheforeningen Cirkulærs nye strategi – også selvom det er svært. For det handler ikke længere om at tilføje flere containere på genbrugspladserne eller beholdere ved husstandene, som vi har gjort indtil nu. Ja, det handler nærmest om det modsatte! 

Af den grund er det også umuligt for kommunerne på egen hånd at bringe Danmark. Der skal partnerskaber og samarbejder til, uanset om det er med velgørende foreninger, socialøkonomiske virksomheder eller kommercielle markedsaktører på f.eks. området for genbrug af byggematerialer. Og så skal der landspolitisk opbakning til, f.eks. i form af nationale forebyggelsesmål, og en ambitiøs handlingsplan for at reducere affaldsmængderne. 

Producentansvar som løftestang 

Det er samtidig helt oplagt at indarbejde genbrug og affaldsreduktion i producentansvaret for emballager, som er ved finde sin form nu. Vi har arbejdet længe og intensivt med producentansvar. Selvom der er gjort betydelige fremskridt, er der stadig mange uafklarede spørgsmål, ikke mindst i forhold til de såkaldte ’miljøgraduerede gebyrer’, der skal give økonomiske incitamenter til mere cirkulære emballager.

EU's nye emballageforordning, der stiller skærpede krav til affaldsreduktion og genbrug, understøtter denne udvikling og sætter en vigtig retning for fremtiden. Allerede nu bør emballageforordningens mål og ambitioner indarbejdes som pejlemærker for det danske producentansvar på emballager. 

Derudover har vi længe argumenteret for, at tekstilindustrien skal påtage sig et større ansvar sine produkter. Her er det positivt, at der tegner sig et producentansvar i horisonten for hele EU – men det vil være rum for, at Danmark kan sætte yderligere ambitiøse mål om f.eks. genbrug og reparation af tøj og tekstiler. Vi skal kort sagt sikre, at producentansvaret fører til reelle forbedringer i affaldsforebyggelse, genbrug samt sikrer investeringer i teknologi til højkvalitetsgenanvendelse. 

Affaldshåndtering er kort sagt i dag en kompleks og dynamisk sektor, der kræver en strategisk tilgang, både før og efter, affaldet kommer i vores varetægt. Vi skal fortsat arbejde på at flytte affald højere op i affaldshierarkiet gennem forebyggelse og genbrug, samtidig med at vi udvikler nye metoder og teknologi til mere cirkulær genanvendelse. 

Indlægget er bragt i WasteTech d. 22. maj 2024

Læs Brancheforeningen Cirkulærs strategi her

Her kan du læse Brancheforeningen Cirkulærs nye strategi