Cirkulær økonomi: Advisory board glemmer industriens ansvar

Cirkulær økonomi – du finder ikke et mere hot begreb netop nu. Det er så hot, at det er nået frem til både regeringstoppen og de tunge folk i industrien. Forrige torsdag kulminerede cirkulær økonomis popularitet, da Flemming Besenbacher – formand for regeringens såkaldte Advisory Board for Cirkulær Økonomi – i Politiken gav udtryk for, at den største barriere for mere cirkulær økonomi er kommunernes håndtering af dit affald.

Det er dybt skuffende, hvis det virkelig er hovedoverskriften på det arbejde, boardet indtil nu har nået. I den kommunale affaldssektor forudser vi den snarlige død for cirkulær økonomi i Danmark, hvis de 12 industribosser i boardet – som, vi antager, er udvalgt grundet deres erfaring med ressourceeffektivt produktdesign, upcycling af affald, innovative forretningsmodeller, deleøkonomi og de øvrige elementer i cirkulær økonomi – helst vil pege fingre af andres indsats fremfor selv at tage ansvar.

Fra bunden af skraldespanden

Hvor meget kommunerne og affaldsselskaberne end tilskynder borgerne at sortere affaldet mere og bedre, så er der grænser for, hvor stor en del af verdens miljøproblemer vi kan redde fra bunden af skraldespanden. Tag nu plastik som eksempel. Det er et fantastisk produkt: Stærk, holdbart og billigt. Som affald er det bare elendigt. Kig ned i spanden til dit plastikaffald eller i containeren på genbrugspladsen: Et utal af typer, farver, hårdheder og størrelser. Og selvom du har skyllet den tomme remouladeflaske – og tak for det – sidder der stadig rester tilbage. Derfor kræver plastikaffaldet eftersortering og vask, før det kan genanvendes.

Skal vi affaldsproblemet med plastik til livs, skal løsningen findes i design-, produktions- og forbrugsfasen, så vi får mindre komplekse materialer samt en reduktion i mængden af plastikprodukter, der kun bruges én gang.

Mere pant

Vi har selv konkret foreslået, at de store mængder plastikflasker uden pant, som der har været f.eks. juice og saft i, får et pantmærke på. Dermed kan vi undgå, at de blandes med tomme shampooflasker og ikke længere må genanvendes til fødevareemballage. Kommer flaskerne ind i industriens velfungerende retursystem, kan de netop bruges igen til nye juice- og sodavandsflasker. Vi savner generelt konkrete eksempler på, at hvis bare de rå og uregulerede markedskræfter hersker over al affald, og kommunerne skrives ud cirklen, så går vi en grøn og rund fremtid i møde.

Reparer din gamle cykel

Samtidig undrer vi os over, at advisory boardet her i avisen stort set kun fokuserer på genanvendelse af affald. Det er nemlig blandt de dårligste af elementerne i cirkulær økonomi-guruen Ellen MacArthurs teorier. Nu bliver det lidt teknisk, men det bedste for miljøet er, hvis du f.eks. får din cykel repareret. Hvis du virkelig gerne vil have en ny, så giv din gamle cykel til en ven, så den kan blive genbrugt direkte.

For hvis du smider den ud, så blive den kun genanvendt – altså smeltet om. Det er bedre, end hvis du smider den i havnen, men kræver stadig store mængder energi, der kunne være sparet. Paradoksalt nok er det forbudt for kommuner og affaldsselskaber at fortælle dig, hvordan du kan reducere dine affaldsmængder. Og Dansk Industri har – med opbakning fra Dansk Erhverv – klaget over, at nogle kommuner og affaldsselskaber driver egne genbrugsbutikker, og f.eks. fisker cykler op af metalcontainerne på genbrugspladserne.

Tag ansvar for hele cirklen

Vi aner dog et lille håb, for samme dag som Besenbachers kronik her i avisen, var der konference i København om cirkulær økonomi. Her blev perspektivet udvidet til også at omfatte design og produktion – der hvor industrien faktisk skal have penge op af lommen for at omstille sig. I stedet for at aflede opmærksomheden ved at skyde på kommunerne – og dig og mig, som sorterer vores affald – så kan vi kun opfordre advisory boardet til at tage ansvar for hele cirklen.

Debatindlægget er bragt i Politiken søndag 2. april 2017.