Debat: Ja til ensartet affaldssortering
Det skal være nemmere og mere ensartet at sortere husholdningsaffald, og statens udkast til sorteringsstandarder har potentiale til netop dette. Lad os få dem på plads, så vi kan fokusere på virksomhedernes sortering – og ikke mindst bedre design af f.eks. plastikemballage. Det skriver Brancheforeningen Cirkulær i Ingeniøren.
Selvom Miljøstyrelsens udkast til sorteringsstandarder ser fornuftigt ud, så udestår der fortsat nogle spørgsmål. Det er f.eks. uklart, om Miljøstyrelsen vil tillade sortering af metal, glas og hård plastik sammen. Mange kommuner har ellers gode erfaringer med denne såkaldte MGP-fraktion, og Brancheforeningen Cirkulær mener, at den skal videreføres.
Af Mette Godiksen, specialkonsulent, Brancheforeningen Cirkulær.
Det skal være nemmere og enklere for danskerne at sortere affald. Det er essentielt for at nå Danmarks og EU’s nye og ambitiøse genanvendelsesmål, så vi kan omstille vores samfund til cirkulær økonomi.
Et af midlerne til at nå målene, er mere ensartet sortering af husholdningsaffaldet. Og det er et godt middel, mener vi i Brancheforeningen Cirkulær – interesseorganisation for kommuner og affaldsselskaber.
Vi er allerede i gang
Netop fælles og ensartede løsninger til sortering har vi i stor stil arbejdet med under den nuværende nationale affaldsplan, Danmark uden affald, fra 2014.
Mest tydeligt er de fælles piktogrammer og sorteringskriterier, som vi har udviklet sammen med KL og staten i form af Miljøstyrelsen. Særligt piktogrammerne har været en stor succes, som 78 kommuner allerede har taget i brug på linje med flere virksomheder og aktører i detail- og fødevarebranchen.
Sorteringskriterierne – som definerer hvad man må sortere i de enkelte fraktioner – bygger på et solidt fagligt grundlag med inddragelse af alle led i affaldsværdikæden. Vi har som mål, at de skal være i brug i alle kommuner senest i 2025.
Godt udkast til indsamlingsstandarder
Sideløbende har vi deltaget i Miljøstyrelsens arbejde med at definere fælles standarder for selve indsamlingen. Og herfra er der ros til embedsmændene i Miljøstyrelsen og Miljø- og fødevareministeriet. Det udkast til standarder, vi har fået præsenteret, ser umiddelbart fornuftigt. Det rammer den rette balance mellem nationale retningslinjer og lokal fleksibilitet.
Det afgørende er, at der fortsat rum for at kommunerne kan tilrettelægge sortering og indsamling af borgernes affald lokalt.
Vi bor forskelligt, og både alene og med andre. Vi producerer alle sammen forskelligt affald, fordi vi forbruger forskelligt. Vores adfærd er forskellig, og vores økonomi er forskellig. Og ikke mindst er der forskellige muligheder i den private affaldsindustri, afhængig af om man bor på Sjælland eller i Jylland – eller nær grænserne til vores nabolande og affaldsindustrien der.
Hvis de samme affaldsspande tvinges ind i alle baggårde, indkørsler og gader og stræder i hele landet, bliver dyrt og dårligt for nogle og billigt og godt for andre. Miljøstyrelsens standarder tager i sin nuværende form højde for dette.
Hvornår skal de så gælde fra? Madaffald skal indsamles fra 2023 alle steder. Og dernæst venter vi på, hvordan producentansvaret på emballager udformes og implementeres. Det vil være uforsvarligt at tvinge omkostningstunge investeringer ned over kommuner og borgere, hvor alt potentielt skal ændres igen, når producentansvaret træder i kraft fra 2025.
Fokus på produkter og emballager efterlyses
Uanset hvad, skal der mere til før vi kan nærme os en cirkulær økonomi. For vi løser aldrig alle klodens klima- og miljøproblemer fra bunden af husholdningernes skraldespande. Det er der minimum to gode grunde til:
- Kun cirka en tredjedel af Danmarks affald kommer faktisk fra husholdningerne. Ensartning af den måde, vi sorterer affaldet på derhjemme, skal derfor følges op med langt større fokus på den måde, vi sorterer affald på, når vi er på arbejde. F.eks. viser en rapport fra Miljøstyrelsen, at det står sløjt til med sorteringen af plastik i servicesektoren, i landbruget og byggeriet. Vi ser gerne sorteringsstandarder for forskellige brancher
- Netop plastik er et godt eksempel på, at vi kan sortere nok så meget på den samme måde, uden at det bringer os i mål. Hvis produkterne i vores hverdag er designet uden fokus på genbrug og genanvendelse – så kan de ikke genbruges og genanvendes. Plastikemballager er unødvendigt komplicerede, og det skader genanvendelsen. Det samme gør sig gældende for f.eks. elektronik.
Produkter og affald er to sider af samme sag, og nu har vi i en årrække fokuseret på affald og sortering. Nu er tiden kommet til skærpet fokus på produkterne.
