Endelig: EU vil nu regulere emballager fremfor affald
Nyt udspil fra EU-kommission om emballager vil langt om længe gøre emballager bæredygtige, fremfor kun at fokusere på affaldssortering. Brancheforeningen Cirkulær bakker op om linjen - men advarer også mod at sænke ambitionsniveauet.
Et tiltrængt opgør med dårlige emballager, der hverken kan bruges igen eller genanvendes. Det mener Brancheforeningen Cirkulær er hovedoverskriften på et nyt udspil fra EU-Kommission, som skal revidere EU’s emballagedirektiv – og det er en god overskrift.
Det er første gang, der for alvor kommer regulering, der skal gøre emballagerne cirkulære og reducere mængden af dem. Tidligere har emballagedirektivets afsnit om cirkulær økonomi primært handlet om at sætte mål for, hvor meget emballageaffald, der indsamles.
”Vi kan indsamle nok så meget emballageaffald, som borgerne har sorteret – hvis ikke f.eks. supermarkederne og producenter har lyst til at bruge det i nye emballager eller omstille sig fra engangs- til flergangsemballager, så får vi aldrig cirkulær økonomi,” siger Nana Winkler, specialkonsulent i Brancheforeningen Cirkulær.
For første gang: Mål om mindre
Særligt plastik fylder meget i Kommissionens udspil – og på tværs af EU er det også her, de største udfordringer er, mener Brancheforeningen Cirkulær.
Blandt andet kommer der krav til, hvor stor en del af de enkelte plastemballager, der skal bestå af genanvendt materiale, og der sættes også for førte gang mål om, at der skal bruges færre emballager – nemlig 5 % i 2030 og 15% i 2040. Der sættes også krav om, at flere emballager til take-away, drikkevarer og internethandel skal være genpåfyldelige.
”Det bedste, vi kan gøre, er helt at undgå affald – det er i toppen af det såkaldte affaldshierarki, hvor sortering og genanvendelse faktisk kun er det tredje bedste at gøre. Men selvom affaldshierarkiet har eksisteret som princip i årtier, er det først nu, der kommer konkrete mål for affaldsforebyggelse. Det er godt, men måtte gerne være kommet før – og det kunne også være mere ambitiøst,” siger Nana Winkler.
Nordiske affaldspiktogrammer i spil
Kommissionen vil derudover stille krav om, at ensartede symboler på emballagerne skal vejlede forbrugerne om korrekt affaldssortering.
I Danmark har det fælles piktogramsystem til affaldssortering eksisteret siden 2017, og det bruges nu også i Sverige, Island, Letland og Litauen samt i Norge og Estland i let justerede udgaver.
Brancheforeningen Cirkulær har i regi af EUPicto – en fælles nordisk forening, der arbejder med udvikling af piktogramsystemet – i et par år været i dialog med EU-systemet og andre europæiske interessenter og talt for, at det nordisk-baltiske piktogramsystem kan danne baggrund for et europæisk piktogramsystem til affaldssortering.
”Piktogramsystemet har været en stor succes i Danmark, norden og Baltikum, så det er helt oplagt at systemet videreføres på EU-niveau. Det vil vi arbejde hårdt for,” siger Nana Winkler.
Ambitionsniveauet skal fastholdes
Kommissionens udspil skal nu forhandles med EU-Parlamentet og EU-landenes miljøministre i Ministerrådet.
Her er det afgørende, at ambitionsniveauet fastholdes. Brancheforeningen Cirkulær har allerede erfaret, at kravene om genanvendt materiale i plastemballager er slækket undervejs i Kommissionens arbejde med udspillet på grund af pres fra aktører på området.
Oprindeligt var målet bl.a. 50 % for drikkevareflasker – det er nu reduceret til 30 %. For al anden plastemballage var det 45 % i tidligere versioner af udspillet. I det endelige udspil er det dalet til 35 %.
”Vi vil arbejde for et højt ambitionsniveau, så mest muligt emballageaffald bliver til nye emballager. Der er nødt til at være en stigende efterspørgsel på genanvendt materiale som erstatning for nye materiale – ellers bryder markedet for affald til genanvendelse sammen. Og så er borgernes og virksomhedernes sorteringsarbejde spildt”, mener Nana Winkler.