Ja til ensartet affaldssortering – nej til statsligt detaljerytteri

Af Mette Godiksen, specialkonsulent, Brancheforeningen Cirkulær.

Det skal være nemmere og enklere for danskerne at sortere affald. Det er essentielt for at nå Danmarks nye og ambitiøse genanvendelsesmål. I den tidligere regerings strategi for både cirkulær økonomi og plastik er ensretning af kommunernes affaldssortering et markant initiativ, som Miljøministeriet og Miljøstyrelsen nu vil gøre til virkelighed.

Vi er allerede i gang

Arbejdet tager i høj grad udgangspunkt i Brancheforeningen Cirkulær og KL’s fælles affaldspiktogrammer og fælles sorteringskriterier. Det er positivt og godt, for udviklingen af piktogrammerne og sorteringskriterierne bygger på et solidt fagligt grundlag med inddragelse af alle led i affaldsværdikæden. De er godt i gang med at blive taget i brug i hele landet. Vi har som mål, at de skal være i brug i alle kommuner fra 2025. Sideløbende ønsker vi at opbygge en fælles kommunikationsplatform til affaldsformidling, kampagner, viden om affald samt samle sorteringskriterier, piktogrammer, fotos og andre ressourcer ét sted.

Fælles for disse ovenstående projekter er, at de på én gang er fælles såvel som fleksible løsninger. Det er nemlig helt afgørende at ramme balancen mellem landsdækkende rammer og lokal fleksibilitet – og den rette balance mellem ordninger, der tilgodeser borgernes behov og adfærd såvel som affaldsindustriens ønsker og muligheder.

Frygter rigid ensretning

Lige nu frygter vi, at Miljøstyrelsens arbejde med ensretning af affaldssorteringen mangler fokus på ovennævnte balance – og i stedet ender med at være en rigid spændetrøje for borgere, kommuner og affaldsindustri. Det er trist, når kommunernes og affaldsselskabernes innovationskraft og metodefrihed kombineret med borgernes engagement nu i årevis har sikret konstant stigende mængder affald til genanvendelse.

Nye fælles løsninger

Brancheforeningen Cirkulær ser adskillige gode grunde til, at kommuner og affaldsselskab har vide rammer for at tilrettelægge sortering og indsamling af borgernes affald – vores affald. Vi bor forskelligt, og både alene og med andre. Vi producerer alle sammen forskelligt affald, fordi vi forbruger forskelligt. Vores adfærd er forskellig, og vores økonomi er forskellig. Hvis den samme affaldsordning trækkes ned over hovedet på alle borgere i hele landet, vil den være dyr for nogle og billig for andre.

Vi kan dog pege på nogle fællestræk, som går igen hos borgerne på tværs af landsdele, økonomi og boligformer. Den viden vil vi i kommunerne og affaldsselskaberne fortsat bruge til at udvikle nye løsninger og anbefalinger:

1. Jo tættere skraldespanden er på borgerne, jo mere sortering får vi. Lad os derfor tage diskussionen om afstanden til skraldespanden, fremfor hvordan den skal se ud.
2. Danskerne vil gerne sortere affald, men det kniber nogle gange med at sætte handling bag ordene. Hvorfor? Det undersøger Brancheforeningen Cirkulær nu i et 3-årigt ph.d.-projekt.
3. Borgerne efterspørger viden om, hvad affaldet bliver til – om sorteringen nytter. Den viden skal samles i den tidligere nævnte fælles kommunikationsplatform.
4. Borgerne efterspørger i stigende grad affaldssortering på deres arbejdsplads. Derfor skal indholdet i den fælles kommunikationsplatform også kunne bruges i industri og erhverv.

Vi bliver lige nu målt på én ting: om vi kan udsortere 50 procent af de syv fokusfraktioner inden 2022. Det mål når vi, har Rambøll konkluderet for Miljøstyrelsen. Derfor vil vi advare mod at gøre ensretning til målet i sig selv. Hvorfor smide den lokale fleksibilitet på lossepladsen, når det nu virker og skaber gode resultater?

Artiklen er en del af affaldstemaet i seneste nummer af Teknik og Miljø.