Kinas plastikstop bør få politikerne til at fastholde styringen med borgernes affald
Kinas stop for import af plastikaffald vil betyde, at affaldet hober sig op i EU. Det vil give massive problemer for miljøet og udviklingen af cirkulær økonomi, mens borgernes omkostninger vil stige yderligere. Brancheforeningen Cirkulær mener, at de voksende plastikproblemer bør få politikerne til at fastholde den offentlige styring med borgernes affald og omkostninger.
Det kræver offentlig styring med affaldet, hvis vi vil omstille vores samfund til cirkulær økonomi. Blandt andet bidrager kommunale sorteringsanlæg til, at plastikaffald reelt kan genanvendes. Det mener Brancheforeningen Cirkulær på baggrund af Kinas stop for import af Vestens plastikaffald. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Per 1. januar har verdens største importør af plastikaffald - Kina - sagt stop for import af plastikaffald. Konsekvenserne er allerede begyndt at vise sig i form af stigende omkostninger for at afsætte plastikaffaldet.
- Når Kina lukker låget til verdens største skraldespand, er det et udtryk for, at plastik er et enormt miljøproblem. Der er ingen, der står i kø for at aftage det. Affald er en ressource set med miljøbriller, men det koster mange penge at indsamle, sortere, vaske og oparbejde, så det kan bruges igen. Det gælder særligt plastikemballage, der er kompliceret og ofte næsten umuligt at genanvende. Plastikaffaldet er endt i Kina, da det har været det billigste – bl.a. fordi der er meget lidt styr på, hvad der sker med det, og under hvilke forhold det bliver håndteret, siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.
En del af plastikaffaldet vil nu flyde til andre asiatiske lande, men plastikaffaldet vil også begynde at hobe sig op i Europa, hvilket allerede sker i Storbritannien. I Danmark forsøger kommuner og kommunale affaldsselskaber at sikre, at borgernes plastikaffald reelt bliver genanvendt – bl.a. ved at eftersortere i forskellige plastiktyper, som kan genanvendes, eller ved at stille krav i kontrakter med andre europæiske anlæg. Erhvervsaffaldet er der ingen styring med.
Tag forsyningsstrategien af bordet
Problemerne er ikke nye, men for alvor synlige nu, mener Brancheforeningen Cirkulær, der ønsker skrappe krav til industrien om at bruge mindre plastik, færre plastiktyper og gøre produkterne nemmere at genanvende. Samtidig bør Folketinget sikre, at der er styr på affaldet, så det ikke flyder mod den ringeste og billigste behandling.
- Politikerne skal tænke sig grundigt om og overveje risiciene. Uden offentlig demokratisk styring flyder affaldet mod cementovne med slappe miljøkrav, deponier i Østeuropa eller ukontrollerede lossepladser på det sorte affaldsmarked. Kommunerne skal fortsat styre affaldet, så det bliver behandlet miljømæssigt forsvarligt, og så vi har mulighed for at tage ansvar for den langsigtede udvikling af cirkulær økonomi. Her og nu bør regeringens forslag om at overlade borgernes affald og infrastrukturen til private virksomheder tages af bordet, så vi kan få en konstruktiv debat om fremtidens affaldssektor, siger Jacob Hartvig Simonsen.
Affaldsenergianlæggene i Europa er ved at være fyldt op. Samtidig landene underlagt EU-mål for genanvendelse af affaldet, så energiudnyttelse hverken kan eller skal løse problemerne. I Danmark arbejder kommunerne på at sortere 50 procent af borgernes affald - herunder plastik - til genanvendelse.
Brancheforeningen Cirkulær har selv lanceret en plastikpolitik, hvor foreningen foreslår, at al plastemballage skal være designet til genanvendelse i 2025. Det langsigtede mål er at blive fri for fossil, oliebaseret plastik i 2050 – et mål, der flugter med Danmarks mål om at blive fri for fossile energikilder.
