Læs hvorfor sorteringskriterierne er blevet som de er
Nu kan du læse opsamlingerne, der ligger til grund for de fælles sorteringskriterier, Brancheforeningen Cirkulær, KL og Miljøstyrelsen har defineret over det seneste år. Kriterierne indgår nu som grundlag i Miljøstyrelsens videre arbejde med branchefælles standarder for affaldssortering.
De fælles sorteringskriterier er blevet til via en omfattende kortlægning og en række workshops, hvor affaldseksperter fra både kommuner og affaldsindustrien har afklaret eventuelle problemer, uenigheder eller udfordringer ved sorteringskriterierne for de enkelte fraktioner. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Over det seneste års tid har Brancheforeningen Cirkulær stået i spidsen for at definere et sæt landsdækkende, fælles sorteringskriterier for 12 husstandsindsamlede affaldsfraktioner.
De er nu så godt som færdige - og nu kan du også læse opsamlingen for, hvorfor kriterierne for de enkelte affaldsfraktioner er endt som de er.
Sådan er de blevet til
Opsamlingen er skrevet på baggrund af de workshops, der har været afholdt i løbet af projektet. Her har affaldseksperter fra både kommuner og affaldsindustri diskuteret og vurderet kriterierne for de enkelte fraktioner igennem ud fra tre primære parametre:
- Er det let for borgerne at forstå?
- Sikrer det et godt arbejdsmiljø i affaldssektoren?
- Sikrer det god genanvendelse for industrien?
Forud for hver workshop har Brancheforeningen Cirkulær kortlagt alle 98 kommuners sorteringsvejledninger for husstandsindsamlet affald og identificeret typer af affald, som sorteres forskelligt på tværs af kommunerne - f.eks. sort plastik, som nogle kommuner tillader i plastikaffaldet, mens andre kommuner ønsker det til restaffald. Til projektets workshops har deltagerne så diskuteret og søgt løsninger på disse forskelle - og det er lykkedes hver gang.
God proces
Alt i alt har processen resulteret i de færdige kriterier og de nu udgivne opsamlinger - og det har været en velfungerende og succesrig proces, vurderer Nina Nagskov Jørgensen, projektleder i Brancheforeningen Cirkulær.
"Der har generelt været stor velvillighed fra både kommuner, affaldsselskaber og industri til at finde fælles løsninger - også der, hvor det vil kræve forandringer hos de enkelte aktører. Og selvom vi ikke har haft borgere med til de enkelte workshops, har deltagerne været gode til at have for øje, at sorteringskriterierne også skal give mening i almindelige menneskers hverdag," siger Nina Nagskov Jørgensen.
Det har f.eks. betydet, at sort plastik - som i dag er en udfordring for plastiksorteringsanlæg - i fremtiden bør sorteres som plastik ud fra argumentet om, at almindelige mennesker ikke skal være plastikeksperter. I stedet er det emballageindustrien og affaldssektorens opgave at løse udfordringerne med sort plastik.
Hvad sker der nu?
Sorteringskriterierne har de seneste måneder været udgangspunkt for Miljøstyrelsens indledende arbejde med at gøre kriterierne til branchefælles standarder for affaldssortering - som besluttet i den politiske aftale om cirkulær økonomi.
I første omgang har Rambøll for Miljøstyrelsen udført en form for kvalitetssikring af sorteringskriterierne. Denne rapport er endnu ikke offentliggjort.
Målet er dog, at Miljøstyrelsen i januar 2020 sender en vejledning om sorteringskriterier i høring samtidig med den kommende nationale affaldsplan.
Formålet med at definere fælles sorteringskriterier er dels at lette affaldssorteringen for borgeren og dels at skabe mere ensartede affaldsmændger, der egner sig bedre til genanvendelse.
Målet har været at blive enige om, hvad de enkelte fraktioner skal dække over - eller ikke dække over - uanset den lokale indsamlingsordning.
I løbet af 2018 er sorteringskriterier for 12 husstandsindsamlede affaldstyper blevet defineret.
Brancheforeningen Cirkulær har stået i spidsen for projektet sammen med KL og Miljøstyrelsen.
