Brancheforeningen Cirkulær i Folketinget: Genbrugspladser skal kunne understøtte genbrug
Hvis kommuner og affaldsselskaber afskæres fra selv at arbejde med genbrug og at samarbejde med andre om det, vil det i praksis føre til meget mindre genbrug. Det var budskabet, da Brancheforeningen Cirkulær før sommerferien havde foretræde for Folketingets Energi- og Forsyningsudvalg om direkte genbrug af affald.
En af de affaldstyper, der er store miljøgevinster i at genbruge, er byggematerialer, som f.eks. havefliser, trælister og belægningssten. Indtil videre er der kun minimal interesse fra velgørende organisationer og kommercielle butikker for genbrugsbyggemarkeder. Derfor går flere og flere kommuner og affaldsselskaber forrest, bl.a. med byttehjørner som denne på Reno Djurs’ genbrugsplads på Djursland.
Med dagsordenen om cirkulær økonomi og de seneste skærpede affaldsmål fra EU er der kommet mere fokus på genbrug. Vi skal simpelthen op i gear og sørge for, at langt flere møbler, kaffekopper og brødristere bliver solgt som genbrug, i stedet for at blive smidt i containerne på genbrugspladserne. Den udvikling vil kommuner og affaldsselskaber gerne hjælpe med at løbe i gang – sammen med private aktører, iværksættere, socialøkonomiske virksomheder og frivillige foreninger.
Det var det overordnede budskab, da Brancheforeningen Cirkulær havde foretræde for Folketingets Energi- og Forsyningsudvalg i slutningen af juli.
Masser af affald kan genbruges
”Vi ville foretrække, at borgerne afsatte deres genbrugelige effekter på de mange platforme, der findes hertil eller til de velgørende butikker,” sagde Brancheforeningen Cirkulærs formand Mads Jakobsen til udvalgsmedlemmerne, og fortsatte: ”Hver dag modtages der alligevel store mængder affald på genbrugspladserne, og en del af affaldet er genbrugeligt.”
Og i henhold til affaldshierarkiet er det kommuner og affaldsselskabers pligt at sørge for, at det faktisk bliver forberedt til genbrug.
I juli 2017 slog Ankestyrelsen fast, at det er helt i tråd med denne pligt, at kommuner og affaldsselskaber driver genbrugsbutikker.
Store huller i ISOBRO-analyse
Der er flere problematiske antagelser i den analyse, ISOBRO har foretaget af salget i hhv. kommunale genbrugsbutikker og frivillige genbrugsbutikker i seks udvalgte kommuner. Det mener Brancheforeningen Cirkulær, som har gennemgået analysen, og fundet tre forhold, der gør kvaliteten af analysen problematisk:
Langt fra en samfundsøkonomisk analyse
- ISOBRO’s analyse er udelukkende en driftsøkonomisk analyse, selvom den påstås at være en samfundsøkonomisk analyse. Den viser udelukkende et driftsoverskud i nogle udvalgte genbrugsbutikker, men ikke hvad de bidrager med til samfundet, hvorfor den heller ikke sammenligner samfundseffekterne ved hhv. kommunalt og frivilligt drevne genbrugsbutikker.
Sammenligne pærer og bananer
- Det er problematisk at sammenligne de forhold, frivilligt drevne genbrugsbutikker arbejder under, med de butikker, en række kommuner og affaldsselskaber driver på genbrugspladser. De frivillige organisationer modtager genbrugsgenstande gratis fra borgere, de ”ansatte” er frivillige, varerne sælges uden moms og butikkerne kan placeres, hvor der er flest kunder. De kommunale butikker arbejder med afleveret affald og har dermed omkostninger forbundet med indsamlingen, de må ikke annoncere efter genbrugsgenstande, de skal betale løn til de ansatte, de skal betale moms og kan i øvrigt ikke placere deres butikker, hvor de vil.
100 kopper til 10 kr. stykket – eller ti kopper til 100 kr. stykket
- De to typer genbrugsbutikker har to vidt forskellige formål: De frivillige organisationers butikker skal generere størst muligt overskud, hvor de kommunale butikker i henhold til affaldshierarkiet har som formål at få mest muligt flow gennem butikkerne og dermed mest muligt affald sendt til direkte genbrug.
Glemmer dba.dk og alle de andre
- Analysen fokuserer alt for snævert på genbrugsbutikker – og ser helt bort fra den påvirkning af genbrugsmarkedet, platforme og muligheder som DBA.dk, Reshopper, Tradono, Trendsales, Gul og Gratis, Lauritz.com, antikvariater, loppesupermarkeder og gratis-ting-grupper på Facebook har. F.eks. er antallet af annoncer på DBA.dk steget fra ca. 10 mio. i 2013 til over 19 mio. i 2016 altså en stigning på 88 % på 3 år.
